Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
frembyder saaledes et lidet behageligt
Opholdssted, tilmed da Dagslyset kun liar en
høist begrændset Adgang gjennem det Hul,
man kommer ind ad, saa at man maa have
et, eller helst, flere Lys. naar man vil se sig
om derinde. Hulens Retning er dog
saaledes, at Solen en vis Tid af Aaret ved sin
Nedgang kan sende en enkelt Straalebundt
lige ind i det allcrhagerste.
Vi ville nu noiero betragte den ydre
IIulc og sætte os i dett Anledning ned pna
en uf dc Stene, som i Tidens Lob crc
ramlede ned fra Taget. Stedet er ensomt, ni
Larm nf menneskeligt Liv er langt borte,
Havets Unison i det Fjerne, en Geds
Brægen, en Fugls Vingeslag, som pan Grund nf
Gjenlyden mod Hvælvingen høres stærkere,
end sædvanligt, ere dc eneste Lyd, som
kunne afbryde Stilheden. Ser man udover
har man indfattet af Hulens Vægge, Gulv og
Tag som af en Ramme et Stykke af den
smale Strand og forresten kun Himmel og
Hav; af Øerne udenfor Kysten er der intet
at $c med Undtagelse af den nordlige Ende
af den lavere Gisko samt et Far smaa Skjær,
mod hvilke Havet i Regelen bryder sig i
Skum.
I dygtigt. Regnveir bliver ogsaa denne
Udsigt hofte, og da har man en hrtist trykkende
Følelse af Forladthed under det mægtige
Hvælv.
Hvad nu selve Hulen angaar ville vi
først se paa Taget. Det cr fladt, viser en
Brudflade og har i væsentlig Grad faaet sin
Form bestemt ved Sletter. Se hosføiede
Idealtegning Fig. fi, der i det Hole søger at
anskueliggjøre Retningen al de forskjellige
Slettesystcmcr, som gjennemsætte Fjeldet,
og hvorledes Hulens Udseende er afhængigt
deraf.
Hvad det Ord „Sletter* angaar, saa
skriver det sig fra Minererc og
Bcrgværks-mænd, som dermed betegne Sprækker i
Fjeldet; flere saadunue gaa gjerne retløbende
indbyrdes parallele. Alle de tilsainmentagne,
som gaa i samme Retning, betegnes her med
Navnet „et Støttesystem*.
Vig. 6.
Idpaliecn’mtr af Sjonelicllmo, visende de forikjcllige
S!cttc»y»tcmor, og hvorledes Hulens Form cr nfliasngig
deraf.
Et Kalkoverdrag har tildels udbredt sig
over Taget som ogsaa pan Væggene. Dette
er fremkommet paa den Maade, at Vand
sniger sig fra oven nf ned gjennem
Sprækkerne og paa Veien opløses af Fjeldet en
Smule Kalk, som afsættes, naar Vandet
kommer i fri Lutt og fordamper. Paa den Maade
er det, at Drypstenen dannes i Huler, der
findes i meget kalk rige Fjeld. Her i
Sjong-helleren. hvor Bergarten, Gneis, kun
indeholder Kalk i meget sparsom Mængde, er
Kalkafsætningen ogsaa ringe. I Taget ser
man tydelig, at den især har fundet Sted
omkring Sprækker. Dette er ikke saa
tydeligt paa Væggene, hvor Vandet, som har
holdt Kalken oplost, mere har kunnet silre
udover end opundcr det flade Tag.
Et Par Steder sccs nogle grunde
Ind-hulningcr med skarpe Rande, som man ved
forstc Øicknst kunde tage for et Slags
Jcttc-grvdcdannclser. Især udmarker sig en af
disse Hulninger ved sin Størrelse, idet den,
efter ct Skjon. er omtrent 20 Fod lang og
10 Fod bred. Ser man nøie til Bergarten
opdager man, at der, netop hvor disse
Hulninger findes, strækker sig et eget Lag, hvori
en mørk Bergart forekommer i store rund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
