Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Forventningen blev ogsaa i on uventet
Grad opfyldt
Det var en Dug i Juni 1875, jeg havde
besluttet at forsogc cu Gravning. Denne
blev begyndt under en hel Del
Smaafortræ-dolighoder, som maaske kunne nævnes som
Exempel paa, hvad der som Allerflest
moder en, der vil give sig ud paa Undersøgelser
her hos os. Nær ved Hulen ligger en Klynge
Huse. Der gik jeg hen for at faa fat i Folk,
men gik fra den ene Dør til den anden;
overalt stængt, ikke et Liv, ingen Rug fra
Husene, ganske som mau kunde tænke sig
cn uddøet Gaard efter Sortcdodcn. Hermed
var intet at gjore. Afsted maatte jeg et
langt Stykke til den nærmestliggende Gaard.
Det var Regn og Rusk. Her borte jeg, at
det Sted, hvor jeg først havde forsøgt at
finde Folk, var et Vær. der kun vor beboet
i den egentlige Fisketid. Nogen til at grave
i Halen kunde jeg imidlertid ligesaa lidet
lier faa med mig; „alle Karmændene vare
paa Havet8, undtagen en, og denne ene
skulde ogsaa sammesteds hen og turde ikke,
uagtet al mulig Overtalelse, lade det
udmærkede Sjoveir gaa ubenyttet hen. Under
saadan Modgang bliver man lidt
gjenstridig. Som deu eneste Villighed fik jeg
udvirket at faa en Hakke og en Spade titlaans
og med dem paa Ryggen drog jeg i
Regnvejret, kun lidet lystig tilsinds, gjennem Myr
og Vaspyttcr nfsted til Hulen og tog selv
heroisk fut paa at gravo i Møgen. Først
fandtes en hel Del Skjæl, det var rart,
Humøret. steg; jeg grov videre og fik fat i et
ejendommeligt bearbeidet Ben, det gav store
Forhnnbningor. Imidlertid var det begyndt
al blive mørkt, saa jeg maatte standse med
Arbeidet; men med adskilligt mnntrerc Sind
end paa Udturen bar jeg nu Hakken og
Spaden tilbage.
Næste Dag begyndte jeg cn ordentlig
Udgravning. Denne kom til at. vare en
længere Tid og forestodes for største Delen af
min Ven, nuværende Amanuensis ved
Uni-versitetsbibliotheket, Kjær, hvis arkæologiske
Kundskaber her vare meget velkomne. Hr.
S. Løeg ydede os velvillig en vigtig Bistand.
De fornodne Pengemidler erholdtes gjennem
Professor Rygh af Foreningen for norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring.
Det viste sig, at der under Guunolaget,
som øverst bedækker Hulens Butid, Inu ct
helt oldsagførendo Lag (se Fig. I),
fuldstændig en Kjøkkenmødding, om ond, som det
straks skal sees, uf langt yngre Alder end
dc berømte dan- ke. De to Lag havde i den
ydre Del af Hulen tilsammen en Tykkelse
af indtil 7 Fod, inderst derimod kun af ’/,
Fod, hvad iler sandsynligvis maa hidrøre fra,
at det er her, man har forsynet sig med den
omtalte Ladning, der udførtes til Skotland.
Det var dannet ved Affald fra dr gamle
Beboeres Maalfider af Skjæl og af Ben:
desuden laa Asken fra deres Ildsteder der
tildels med de endnu sodede og mørnede Stene,
endvidere en anden Slags Aske, fremkommen
af Møg, som i den lange Tid, den havde
ligget der, ved Selvforbrænding havde tabt
sine organiske Bestanddele. Denne Mug
skriver sig vel for en stor Del fra Husdyr,
som sammen med Menneskene have havt sit
Nattekvarter i Hulen. Skallene vare
for-netnlig Kong- og Albueskjæl, enkelte
Blaa-skjæl, Østers og Kamskjæl, altsaa fornemlig
snndnnne, som man med ringe Møie kan faa
fat paa. Benene vare af Fiske og Pattedyr,
dc sidste tildels spaltede forMarveusSkyld;
de vare efter Bestemmelse af Conservator
Jensen i Bergen af Faar eller Ged, af Hest,
af Ko, af Hjort og af Hund, desuden var
der nogle Fugleben. For Øieblikket er det
indsamlede Materiale hos den ved sine
Undersøgelser af Kjøkkenmøddingcrnc berømte
Professor Steenstrup i Kjøbenhavn, fra hvem
man snart kan imødese en Redegjørelse. —
Hjorten, som man tildels har tænkt sig skulde
være indført i den senere Tid her til Landet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
