Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tinde Spor af en saadan allersidste Beboelse,
maaske Kjøkkenmøddingcr i Lighed med de
danske; disse ere som bekjendt fra
Stenalderen og indeholde ikke Ben af andre
Husdyr end Hunden.
Skulde man haabe at finde saadanne
Ting var det nødvendigt at grave dybere ned,
end jeg gjorde; mon maatte forsøge paa
fuldstændig at udgrave Hulen, det vilde
sandsynligvis koste enlOOOSpd. En fuldstændig
Undersøgelse af Hulen vilde forresten have
megen geologisk Interesse.
Tilslut endnu nogle Ord om et af
Kundenu i Hulen, som endnu ikke er omtalt,
ijg som jeg med en vis Ængstelighed tager
fat paa, da de Slutninger, som kunne gjøres
deraf, vol cre af stor Interesse, men paa den
anden Side meget usikre. Det er Fundet
af Menneskehen: Laarben, Kjæver med
Tænder, Stykker af Hjerneskaller m. m. Disso
laa spredte, saa de tydeligvis ikke skrev sig
fra Legemer, (ler vare raadnede paa Stedet:
den Slutning kunde derfor ikke synes fjern,
at de fordums Huleboere ikke vare ukjendte
med Brugen af Menneskeånd som
Fødemiddel. Man kan vel maaske tænke sig andre
Forklaringsgrunde for Menneskebenenes
Tilstedeværelse, sanledes ved man om visse
Kskiiuostainnier, at de bærer san liden
Omsorg for sine Døde, at man finder deres af
Hunde og Rovdyr afgnavede Beti paa
Affaldsdyngerne omkring Boligerne. Men om det
gaar an i det grønlandske Klima, at have
Ligene saaledes liggende, kan dog ikke delte
godt have fundet Sted i vort mildere
Himmelstrøg. Man kunde maaske ogsaa tænke
sig, at der havde fundet et Myrderi Sted i
Hulen, at de Faldnes Ben vare bievne
liggende og senere omslæbte af vildo Dyr.
At flere eudog store Ben ere knuste med
Vold, som det synes, muatte man da tænke
sig skcct senere. Vilde Dyr knuso ikke
større Ben, de blot afgnave dem;
Menneskene derimod knuse dem for at fna ml
Marven. Imidlertid, hvilke andre Forkla-
ringsgrundc man sanledes kan formode, for
den, der blot slutter af, hvad han ser og
ikke tager Hensyn til sine Følelser, ligger
det unægtelig lige saa nær at antage
Menneskeæderi. Menneskebenene laa som sagt
uden Orden, der kunde ikke opdages nogen
Forskjcl mellem don Munde, hvorpna dc og
spaltede Dyreben forekom, »le laa sammen
med Skjællcne, Asken og Kullene. En
Undersøgelse af flere Huler vil sandsynligvis
kunne nfgjørc Spørgsmsalet. Flere
Oldforskere have, som bekjendt. villet paastaa, at
Menneskeæden, der jo finder Sted den Dag
i Dag, i fordums Tid var en almindelig Skik.
Ofringer af Mennesker, hvortil man ogsaa
finder Spor i Nordens ældre Historie, anse
dc for en gjennem Tiderne formildet Form
af det gamle Meuueskeæderi.
Nogle Ord om et Far beboede Huler fra
andre Lande kunde maaske her være paa
rette Sted.*) I Yorksliire i England
opdagede man 1838 paa den nuværende
Dronnings Kroningsdag nær Scttle cn Hule, som
fik Navn af Victoriahulen. Øverst i denne
laa et Lag med Ben af Husdyr, Levninger
af Ildsteder, Redskaber af Ben, Broncc og
Jern, Olasperler og Pottcskaar. Et Par
Mynter bestemmer Fundets Alder til ikke at
være ældre end den 1ste Halvdel af det femte
Aarhundrcdc. Man tror at det skriver sig
fra Britter, som midlertidig, da Pikterne og
Skoterne gjorde Indfald i deres Land maatte
føre et uciviliccret. Liv paa skjulte Steder.
Huler nævnes specielt som Tilflugtssteder af
en gammel Historieskriver. Under dette Lag
fandt man i samme Hule et andet, som viser
en Beboelse i Stenalderen og »lerumler et
som fører os endnu længere tilbage, nemlig
til cn Tid, da Hulen var ct Opholdssted for
nu i Europa uddøde Rovdyr, Hyæner.
Ved W rington i Somersetshire er en Hule,
hvis Bund bestnar af ct med Kul opblandet
•) Duwkiui Die Iluhlcu. Au* (lem Engliaclien
lilicr-trafjeu ton Dr. Speugel. ].«?i|>s. und llridclb. 1876.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
