Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GO
denne, ligesom Omniets øvrige Dimensioner
stodc i Forhold hertil.
Dette er, hvad der hidtil er bekjendt
an-gaaénde en af de mærkeligste zoologiske
Opdagelser i vort Aarhundrede; men det kan
neppe betvivles, at det inden forholdsvis kort
Tid vil lykkes at bringe fuldstændige
Excm-plarer frem for de europæiske Forskere.
Man tænke sig et Dyr af Størrelse som cn
Hund, med ct langt spidst Fuglenæb,
oputn-inende el Ant4il Onger saa store som
Valnødder, og disse sugende paa liver sin Hudfold,
og man vil have vanskeligt for nt, give et
saadant Dyr Plads blandt den nulevende
Pat-tedyrskabning.
Nogle Ord om Planternes
Befrugtning.
Af »lud. ri i»l. N. Willi-.
Det var Linné, som ugjendrivelig beviste,
at der hos Planterne var to Kjøn, og at cn
Forening nf deui var nødvendig, hvis der
skulde frembringes Frugt. For at denne
Forening kunde finde Sted, maatte det i
Støvdrageren (Hanorganet) dannede Blomsterstøv
overføres paa Støvveien (Hunorganet) til dot
saatcaldte Ar, som er klæbrigt for at
Blomster-støvet ikke skal føres bort af Vinden eller paa
andre Mander. Hvorledes Blomsterstøvet kom
paa Arret, tænkte ingen paa at undersøge
nærmere; man slog sig til Ro med den
Forklaring, at Blomsterstøvet blev kastet ud af
sit Gjemme og af sig selv faldt ned paa
Arret. Til Bevis anførtes, at dersom
Blomsten var opret, var Støvdragerne længere
end Støvveien, hvis den var hængende, var
Støvveien længst, saa at Blomsterstøvet altid
kunde falde ued paa Arret fra de høiere
staaende Støvdragere.
Denne Forklaring kunde man benytte
for de Planter, som have Støvdragere og
Støvveie i samme Blomst, men der gives cn
Mængde Planter, soiu bære dem adskilte
ikke alene i forskjellige Blomster, men endog
paa forskjellige Individer; hos alle disse
antog man, at det var Vinden, som overførte
Blomsterstøvet fra Hanblomsten til
Hunblomsten. Dette er allegorisk fremstillet paa en
Tegning fra den Tid, der forestiller en Plante
med Ilan- og Hunblomster paa forskjellige
Individer, hvor man ser en Han- og cn
Hunplante omgiven af smaa Amoriner, som blæse
Skyer af Blomsterstøv fra den ene til den
anden, og det hele forsynet med Devisen:
.amor unit plantas0.
At Insekter besøgte Blomsterne, i agt toges
vistnok, men man havde meget uklare
Forestillinger om den Nytte, de gjorde der; man
mente, at de ved at la-avle om i Blomsten
irriterede Stovknappene, saa de sprang op
og udkastede sit Blomsterstøv, som da af
sig selv faldt ned paa Arret, og at de gjorde
Blomsten on stor Tjeneste ved at bortføre
Honningen, som skulde være et for den meget
skadeligt Sekretionsprodukt. Jeg har
saa-ledes sect anført I en Botanik’) fra Slutten
af forrige Aarhundrede: „den søde
Honning-saft vilde snart ved Solheden gaa over i en
spirituøs og sur Gjæring, og blive skadelig
for den unge Frugt, naar ei en Mængde
Insekter, ved Naturens vise Indretning,
behøvede den til sin Næring. Hvem kan vel uden
ærbødig Bcundriug, hvem med ligegyldige
Øine betragte disse Naturherrens vise
Indretninger ?•
Kun for nogle fan Planters Vedkommende
antog Kölrenter, 17GI, at Insekter overførte
Blomsterstøv fra en Blomst til cn anden,
da Kjønnene ikke vare udviklede paa samme
Tid; for det store Flertal af Planter antog
han dog den gamle Forklaring. 1793 udkom
et Værk, bctitlet: „Das entdeckte Geheimniss
der Natur", af den geniale Forsker Kristian
Konrad Sprengel; han paaviser her Nødven-
•) Ud kmt til cn Lærebog i Botnnik nf Ludvig
Wilde-now. Oversat af Henrik Stettens. Kbhr. 1794. I*. 267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
