Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
til Undersøgelse af Havet mellem Norge,
Færøerne, Island, Jan Mayen og
Spitsbergen. De fremhæve i sin Forestilling,
hvorledes Forklaringen og Forstaaclsen af vort
Lands Naturforhold maa søges i dut omtalte
Hav, hvor Atlanterhavets varme og Ishavets
kolde Vand støde sammen. Hvad der indtil
da var kjendt. om dette Hav indskrænkede
sig til, hvad der af Svensker og Frnnskmænd
var gjort ved Bassinets østlige, af
Euglæn-dcre ved den sydvestlige Rand, af Nordmænd
ved Norges Kyster samt til enkelte spredte
Iagttagelser fra selve Havets Midte.
Angaaendc Bundens Relief manglede,
specielt ved Norges Kyster, alle
Iagttagelser. Man vidste, at der mellem Norge og
Spitsbergen var forholdsvis grundt (270
Favne), medens Dybet vest, for en Linie medlem
Tromsø og Spitsbergen tiltog til det
næsten ottedobbeltc. Af engelske Expedit ioner
kjendte man nøio Forholdene mellem
Færøerne og Skotland, at der lier gaar cn smul
Ilende paa GOO Favne fra Ishavet ned i
Atlanterhavet. At der ved vor Kyst var
Banker vidste man, men hvor langt ud fra Land
de strakte sig. om de lidt efter lidt gik over
i Ishavsdybet, eller om de pludselig styrtede
sig med bratte Vægge ned mod dette,
kjend-tes ikke. Kun paa dt Punkt (Storeggen)
vidste man, at Bunden hcldede brat ned.
At faa Rede paa vore Bankers Udstrækning
og øvrige Forhold vilde saaledes fremstille
sig som et Hovedpunkt forundersøgelserne.
Ligesaa indskrænket som Kundskaben
om Dybdeforholdene var Kundskaben om
Varmeforholdene i Havet. Vi vidste, at der
i vore Fjorde og over vore Fiskebanker
fandtes Vand af høi Temperatur, medens der i
det udenforliggende llav i den østlige Rand,
ja endog mellem Færøerne og Shetland, i
Dybet fandtes iskoldt Vand. Det var ogsaa
bekjendt, at det var de udenfor vor Kyst
liggende Banker, som dannede et Værn for
os mod Ishavets kolde Vand; men ligesom
disse Bankers Udstrækning, saaledes var
ogsaa Grændsen mellem det varme og kolde
Vand ukjendt. At faa sikker Kundskab om
denne Grændsc vilde være af største
Vigtighed for vor Kundskab om Dyrelivets
Udbredelse udenfor vort Lauds Kyster.
Om Strømforholdene og de magnetiske
Forhold vidstes meget lidet, og det samme
kunde med end større Ret siges oin
Dyrelivet. Flere Ting syntes at tale for, at man
vilde finde et rigt udviklet og paa de større
Dyb i sine Former særdeles interessant
Dyreliv. Der var saaledes et rigt Felt
for Undersøgelser, og det syntes at rauattc
ligge vort Folk nærmest at lade disse
udføres. „Naar der lige udenfor vor Kyst
ligger et Hav, der iudeslutter Ophavet til hele
vor Existcnts, og dette Hav hidtil er
sau-godtsom ganske ukjendt i dets Naturforhold,
da ligger Undersøgelsen af disse os
Nordmænd nær og nærmere end nogen andena.
Som Resultater af cn saadan
Undersøgelse kunde ventes Oplysninger oin de
Nnturforhold. der betinge vort Lands Klima
og fremfor alt vore vandrende Fiskearters
Livsforhold.
Til sin Raadigbed maatte den paatænktc
Expedition have et stærkt og godt udrustet
Skib.
Denne Forestilling anbefaledes af alle,
til hvem Departementet henvendte sig for
at indhente deres Betænkning, og for
Stor-thinget forcsloges bevilget de fornødne
Midler til cn Atlantcrhavscxpeditions
Udrustning og Drift.
Som bekjendt bifaldt Storthinget det
kongelige Forslag, uagtet Komiteen, naar
undtages en Minoritet, der afgav et særskilt
Votum, havde indstillet paa, at Forslaget
ikke skulde bifaldes. Vi skulle da i det
Følgende søge i Korthed nt gjøre Rede for
dc vigtigste af Expeditionens hidtil vundne
Resultater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
