Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
turforholdene i Dybet ere fuldstændig
atlantiske.
Danmarks-Strædct er endnu lidet
undersøgt, men synes at. være meget grundt.
Den norske Itcndc nanr mellem Arendal
og Kragen» en Dybde af 400 Favne, Den
grunder op mod Vest og Nord, indtil den
udenfor Hardangerfjorden igjen begynder
langsomt at sænke sig mod Nord. Nordenfor
Stat danne de norske Kystbanker ligesom ct
Plateau, der mod Vest styrter brut ued mod
Isbavsdybet. Bankernes yderste Eg —
Hav-broen — ligger udenfor Romsdals Kyster
— den kaldes herStoreggen — kun 10 Mile
fra Land, men (jerner sig mod Nord mere
og mere fra delte, saaledes at den udenfor
Namdalen ligger 25 Mile ude. Dens videre
Lob er ikke synderlig kjendt førend oppe
ved Spitsbergen. At den fortsætter
uafbrudt den helo Vei gjøres sansynligt af
Temperaturforholdene paa Rankerne og i
Fjordene.
Mellem de norske Kystbanker,
Nordso-banken, Færøbanken, Færø-Islands Ryggen
og Islands Banker sænker sig Isbavsdybet
temmelig brat ned til et Dyb, der midt
imellem Island og Norge nanr 1860 Favne.
Færø-Shctland-Renden, der skjærer sig ind imod
Sydvest, er en Arm af dette Dyb.
Høi Grad af Sansynlighcd er der for,
at der fra Islands Nordostkyst gaar en Ryg
mod Nordost, der forbinder Island med Jan
Maven. Denne Ryg begrændscs mod
Nordvest af den mellem Jan Mayen og Grønland
gaaende dybe Rende, der fra Ishavsdybet ’
nordenfor Jan Mayen skjærer sig ned mod
Danmnrk-Stnudet.
Udenfor Spitsbcrgcns Vestkyst og
Nordkyst falder Bunden raskt af mod
Ishavsdybet, der mellem Spitsbergen og Grønland
nanr en Dybde af 2000 Favne. Derimod
ud-gjørkele Novaja-Scmlja-Havet, ligesom
Nordsøen, en forholdsvis grund Banke.
Af Kartet sees, hvorledes Isbavsdybet
danner en langstrakt Rende, der fra lioic |
nordlige Bredder skyder sig nedover mellem
Grønland og Spitsbergen, og ved Jan Maven
deler sig i 2 Arme, en vestlig og kortere,
en østlig og længere, der tilsidst kniber sig
sammen til den forholdsvis smale
Færø-Shetlaud-Rende.
Færøerne, Island og Jan Maven crc som
bekjendt byggede op af vulkanske Bergarter,
dels ældre, dels nyere. Som vi have seet,
or det boist sansynligt, at alle disse Øer,
der tilsammen danne et vulkansk Felt, ere
forbundne med hverandre ved undersøiske
Rygge. Om Færø-Islaml-Ryggeu tør vi efter
Bundprøvernes Beskaffenhed tro, at den er
af fuldstændig vulkansk Natur. Dens
Yderpunkter, der rage op over Havet, er mod
Sydost Færøerne, der bestaa af Dolerit og
Basalt, og mod Nordvest Vatna-Jokul.
Islands højeste og mest udstrakte Fjeldparti,
der iudeslutter nogle af Øcus mægtigste
Vulkaner. Fortsætte vi denne Linie længere
mod Nordvest, møde vi inidt paa Island
Hofs-jøkulen og dernæst Jøklerne paa Islands
nordvestre udlungede Halvø. Videre mod
Nordvest komme vi til Danmark-Strædet,
der er meget grundt, iallefald i sin østre
Halvdel, medens der i sydvest henimod Kap
Farvel og i Nordost ved Jan Maven ere
Dybder paa 1500 og 1300 Favne. Det
synes saaledes ikke usansynligt, at det
Høidedrag, vi forfølge, i Danmark-Strædet
danner en fuldstændig undersøisk Bro over til
Grønland.
Paa Island har Professor Kjerulf
paa-vist flere Linier eller Retninger, langs hvilke
den vulkanske Virksomhed har fundet Sted.
Den første er Hokla-Linien, hvis Retning
omtrent er fra Sydvest mod Nordost, den
j samme som Ileklas egen Spalte har. Den
anden er Myvatns-Linien, der gaar fra Nord
mod Syd fra Ä ly vatn til Øræfajøkul langs
den 17de Meridian Vest for Greenwich. En
tredic Linie er Reykjanes-Liuien, der gaar
fra Vest mod Øst langs Aksen af
Reykjanes-Halvøcn og den Halvø, i hvis vestlige Eudc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
