Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
og søge lien til saadanne Steder, hvor
Be-skyttclscslighcdcn i Almindelighed frelser det.
Eudel Dyr, saasom forskjellige paa
Havbunden levende Rovfiske og en Mængde
Krybdyr have ogsaa faact denne
Beskyttelses-lighed i cn modsat Hensigt, nemlig for
saa-meget bedre at kunne benuegtige sig sit
Bytte ved at blive useede af dette.
Ligeoverfor „Skabningens Herre",
Mennesket, hjælper imidlertid ikke denne Lighed
i l’arvc til at redde den enkelte Art fra en
hensynslos og altfor vidtdrevcu Forfølgelse;
tvertimod bliver den ham netop et Middel
til, om han vil, at anrette en uforholdsmæssig
Ødelæggelse bland de Arter, han finder det
Umagen værdt at gjøre til sit Bytte. Og
"naar Jægeren kommer med sin afrettede
Fngiehund, er der Intet til Hinder for, at
han paa det Nærmeste kan udrydde alle de
Fuglearter, som i Tillid til deres
Beskyttelseslighed lægge sig til at „trykke," indtil
lian er rykket dem saa at sige lige ind paa
Livet; naar dc da indse, at de ikke længer
kunne stole paa at forblive ubemærkede
for-medclst den nævnte Lighed, og derfor gribe
til Vingerne som deres sidste Tilflugt, saa
er dette just, hvad Jægeren onsker, og hvad
der netop bliver deres Fordærv. Men
derfor cr det heller ikke Evnen eller Magten,
men Villien, som skal danne det
begrænd-sendc Princip for Udøvelsen af Menneskets
Herredomme over Dyrene, — den af humane
og rationelle Hensyn bestemte Villie. Men
derved kan det opnaaes, at det nævnte
Herredomme i Længden eller vedvarende bliver
til Havn og Fornøjelse baade for ham selv
og Andre.
For Fuglenes Vedkommende, i hvis Klasse
den omhandlede Beskyttelseslighed er saa
almindelig, og hvor den ogsaa har tiltrukket
sig mest Opmærksomhed, er der Ingen,
som kjender Forholdet med samme i det
Enkelte bedre end Jægeren; og det cr
nærmest som .sandan. jeg her skal fremsætte
nogle fordringsløse, men for de mindre Ind-
viede nianske ikke ganske uinteressante
Bemærkninger om samme, hentede fra nogle
ganske enkelte Tilfælde.
Til Frembringelse af Beskyttelseslighed
udfordres ikke netop, ot det betræffende
Dyrs Farver ere de samme som
Omgivelsernes eller at de, seede et lidet Stykke
ifra, smelte sammen til en Farve, der da er
den satnme som de omgivende Gjonstandes.
Dette er vistnok det almindeligste Tilfælde.
Saalcdcs med Skovhonseues, Kaphoiisenes
og Bekkasinernes brune og graabrune
Farver i Forhold til de ltødder, Træstubber,
visne Kviste, Grene og Blade, brunlige Tuer
og Mosertækker, Akerstub, tilligemed en
Mængde lignende Gjenstandc. blandt hvilke
disse Fugle gjerne ligge, og hvor de ogsaa
tror sig saa godt skjulte, at de i
Almindelighed lade baade Hunden og Jægeren komme
sig ganske nær, før de tage til Vingerne —
Men den betræffende Arts Farve kan ogsaa
være i og for sig ganske forskjellig fra
Omgivelsernes og alligevel staa i et saadant
Forhold til denne, ot den endog blot i nogle
faa Skridts Afstand smelter sammen med
eller ligesom gaar op i Omgivelserne.
Saa-ledes hender det ikke sjælden om Vanren
eller Forsommeren, at Hunden stanr for
Dobbeltbekkasiner, der ligge og trykke i det
nylig opspirede. korte, friskt lysegrønne Græs,
blot 10—12 Alen fra Jægeren, som med
Hunden er bleven gjort opmærksom paa den
Retning, hvori Fuglen ligger. Ilan kan da
læugc blive staaende og stirre efter deu, og
naar han saa endelig faar Øie paa den,
ligger den der tydelig og klar, baade i sine
Omrids, med hele Kroppen synlig, og i sin
Farve, der nu skiller sig saa skarpt ud fra
Omgivelsens, at det forekommer ham
ubegribeligt, at lmn ikke strax opdagede
Fuglen. Nu viser sig dennes Farve saa
forskjellig derfra, som Brunt omtrent kun være det
fra Græsgrønt. Men medens han endnu
spei-dede efter Fuglen, for hans Blik gjentagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
