Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tog ilen igjen hurtigt, saa at den, naar
Luften i Beholderen var fortvudet til en
Ti-miliiontedel af en Atmosfæres Tryk, var over
10 Gange svagere end da den var stærkest.
Ved at lade Beholderen indeholde andre
fortyndede Gasarter har Crookes blandt
andet fundet, at Vandstofgas under forovrigt
lige Omstændigheder giver næsten dobbelt
saa stor Virkning som Luft, nemlig i
Forhold som 7 til 4.
For at forfærdige særdeles følsomme
Radiometre bærer han sig gjerne ad paa den
Maade, at han først tømmer Beholderen
indtil 1 eller 2 Milliontedele af en Atmosfæres
Tryk; under Udpumpningen holdes det hele
i Løbet nf noglo Timer ophedet til omtr.
300* C. for at bortjago den Luft, som
haard-nakket bliver hængende ved Glassets og
Korsets Overflader. Efteråt det hele er
af-kjolet, slippes fortyndet Luft ind saHlænge
til Virkningen bliver størst. Ved at bruge
Vandstof istedetfor Luft og benytte
Glini-merbladc til Vinger paa Korset har han paa
denne Maade opnaaet en høi Grad af
Følsomhed. Dog har han ikke kunnet faa
noget Radiometer til at bevæge sig ved at
udsættes for Maancskin. hvilket derimod med
Lethed sker med den endnu mere følsomme
Torsionsvegt, hvor det Legeme, som
udsættes for Stranleme, er ophængt i en fin
Glas-trand (beskrevet i forrige Artikel).
Betydningen af Korsets Afstand fra
Beholderens Vægge har Crookes paavist ved at
lade det samme Lys i samme Afstand skinne
paa to Radiometre, hvor alting var nøiagtig
eus undtagen Beholdernes Størrelse, idet
Afstanden mellem Glasvæggene og Vingerne i
det ene var ’/« Tomme, i det andet dobbelt
saa stor. I den lille Beholder gik Korset
gjennemsnitlig ’/* Gang til saa fort som i
den store.
Et ganske interessant Forsøg gjorde
Crookes med et Radiometer, hvor Korsets
to Anne kunde gaa uafhængigt af hinanden
paa den samme Spids; begge havde Glim-
merblade til Vinger, men paa den ene vare
de gjenneaiBiglige, paa den anden sværtede
paa den ene Side. l’aa den ene Ann havde
lian fæstet ctJemfnug, saaledes at ban med
en Magnet kunde dreic den, til den kom i
Bcrørclse med den anden, navnlig saaledes
at de to klare Glimmerblado kom indpan de
sværtede Sider af »le to andre. Ved nu at
lade et Lys skinne tvers igjennem de klare
Blade ind paa de sværtede, drives de forste
pludselig væk. indtil Armene danne en ret
Vinkel med hinanden.
Forskjellige Forsøg med Metalradiometre
huve vist, at Viugernes Form har cu endnu
støiTC Indflydelse paa Bevægelsens
Hurtighed, end Farven. Saaledes gjorde Crookes
Vingerne af Aluminium og skaalformede,
hvorved Korset fik omtrent samme Form som en
Vindmaaler (saaledes som den kan sees paa
Taget af det meteorologiske Institut).
Af-skjærmes Lyset saaledes, at det hint.
skinner paa den ophøiede Side af en Skaal, saa
borts tø des denne, hvorved Korset gaar
rundt med den hule Side foran; skinner det
blot paa en hul Side, saa tiltrækkes denne,
Korset guar altsaa samme Vei som før:
skinner det endelig paa begge samtidig, gaar
det med den dobbelte Hastighed. Er den
hule Side sværtet, saa skulde Lyset
bortstøde den, fordi den er sort, mon tiltrække
den, fordi den er hul: den sidste Virkning
er imidlertid den stærkeste, saa at Korset i
Virkeligheden gaar rundt med de bule sorto
Sider foran.
Gemsen.
(Efter Bcrlcpich. Srhwcizerkunde nf Ud#.»
Herned Tegning.
Dette med den almindelige God
temmelig nær beslægtede Dyr har sin
Hjemstavn i Alperne.
Dyrets Farve vexler flere Gange om Anret.
Um Foranret er det hvidagtig-graat, bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
