Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
men Middelhavet besidder ingensteds
Karvand, hvor Dyrelivet er tilstede i saa
overstrømmende Overflod, som paa
Newfound-lands-Bankerne og Kysterne af Portugal og
Cuuariøeme i Atlanterhavet.
En stor Del af Kiskerflaaden anvendes
ikke til Fiskefangst men til at samle
Smykke-og Toiletgjenstunde. Vel fisker man ikke nu
mere Purpursnekken paa Kysterne af
Phuni-cien. Pelopones og Syditalien: men
Hundreder af Smaafartoier ere altid i den gode
Aars-tid optagne med at søge efter Koraller og
Svampe.
Korallerne findes især i de vestlige
Farvand. Svampene samles i Gabcsbugten og i
den anden Ende af Middelhavet ved Kysterne
af Syrien og Lilleasien og i Havet mellem
Cy(Joderne og Sporaderne. Svampcrae faar
man ofte let plukket los alene ved Dukning,
sansom de i Almindelighed leve paa ringere
Dyb end Korallerne, fra 5 til 50 Metre.
Korallerne derimod vindes paa en meget raa
Maadc, idet nmn anvender Jcrniustrumentcr,
som knuse dem og samler Stykkerne
opblan-dede med Ler, Tang og Stykker af Havdyr.
Denne Industri er endnu i sin barbariske
Periode. Der mangler endnu meget paa, at
Middelhavsboerne have opnaact et saadant
Kjendskab til Havet og dets Beboere, at de
skulde kunne sætte igang en metodisk Avl
af Koraller og Svamper. Dette er dog det
Maal. de bor stræbe efter. De mao lære
den Kunst at frarive Protevs. den
foranderlige (lud. Bevogtningen af Hjorderne i Havet.
Naturvidenskabens Fremskridt.
Nyt Magasin tor Naturvidenskaberne,
21de Binds ddt’ Hefte, indeholder følgendo
fire Afhandlinger.
Direktør J. Friis. Om Kiisforekomstcrne
ved BøfQQS. Side 321—353. Don Erts, man
udvinder vod Rø ran 8, er Kobborkis, et
Mineral, »om bestaar nf Jorn og Kobber i Forbin-
delse mod Svovl, og som i Uduoondo urermost
kan sammenlignes med Messing. Fjoldet. hvori
Ertson findoa or for største Delen opbygget
nf Skifor, der ligger i flåde Låg; indimellem
disse forekommer Ertsen i storo plndoformige
Purtier, i Lighed med „Linealer stukket ind
molloin Illado ur paa eu Bog*1, har man sagt.
Nogle havo mont, ut Kobborertscns Oprindelse
er donno: førnt or don Skifor dannet, som
ligger under, saa har Kobbororts afsat 6ig,
derover er siden nlleiret Skifer patiny;
Kobber-kisen dannor paa den Maado et I.ng mollem
Lag. Andro havo mont, at først exi&tortc al
Skiferen færdigdannet, dorpaa er Ertson trængt
ind i deu udeufra; disse sigo, at Ertson
forekommer i Gange eller Anror. Til dem hører
Direktør Friis; hun anfører som vrcaontlig Støtte
for sin Mening dou Omstændighed, ut
Kispnr-tierno undertiden forgreno sig tommolig
uregelmæssigt i Skiferen, noget de ikke kunde gjøre,
om do vare afsatto som Lag. Endelig søgor
Forf., — som det synes mod Hold —, ni
gjendrive eu i don nyere Tid fremsat Anskuelse
aiigaaunde Fjeldbygningen vod Kornns, efter
hvilken dor kun skulde være liden Udsigt til
at fiudo dot største nf dc Ertspurticr. pnu hvilke
nmn arboidor, forsat stort Itongor ind i Fjeldet
end 8unlnngt, som man havdo forfulgt (lut.
G. Armaucr Hansen: Anatomisk
Beskrivelse af Cluetodertna ni ti dulu m, Loren.
Side 354—377. Afhandlingen gjældor et lidet,
høist eicndominoligt Dyr, eu Mellemting mellem
et Leddyr og et Bløddyr.
Overstiger red Kongsberg Sølvværk,
Cur-ncliusscn: Necvorhaugcns Jer nglans
forekomster. NorgoB berømto Jornproduktion, dor
snu-længe dot lømiudo sig at brænde Skoveno til
Trækul, vnr en af Landets Rigdomskilder, udvnndtes
nf Magnotjernstcn og.lernglnnds fornemlig i
Kyst-egnon mellem Kragerø og Arendal, .lernortsen
forekom temmelig sparsom. 187-1 anmeldte on
Ihuidclsmaud i Bodø til Drift cn ny
Jernforekomst, dor forhonbentlig, nnur Forholdene have
udviklot sig, vil give vor Borgværksdrift pan
Jorn ot stort Froinnkridt. Ertson or hor
Jcrn-glnnd« (Jernoxyd). Stödet, Gaardono Jordbro
og Nævorhaug i Dalen, som fortsuittor
Skjær-stadfjordon, on Sidoarm til Saltenfjorden. Er
tamas s orne inan man kaldo uinaadelige; puu en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
