Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En farlig Redeplyndrer.
(M«l Tneenit. Se Side 107).
En af vore Smaafugles viers te Fiender
er Nøddeskrigen. I de Egne, hvor denne
Røver optræder i Mængde, maa det
Sangfuglepar. som lykkelig tilendebringer sine
Ungers Udrugning, regne sig for særdeles
begunstiget af Lykken.
Nøddeskrigen søger at jage den rugende
Hun bort fra Redet; denne fræser og
skriger, saa godt den kan, vækker derved sin
Mages Opmærksomhed, saa denne med aabent
Næb og Vingeslag farer mod den forhadte
Fiendc. Larmen tilkalder andre Fugle, som
ogsaa hjælpe til i Mundhuggeriet. Ofte
trækker nu under saadaune
Omstændigheder Fiendeu sig klogelig tilbage, idet den
begynder at frygte for sin egen Sikkerhed.
Men den under i saa Fald de nøgne Smaa
i Redet kun en kort Frist: thi den passer
det gunstige Øieblik op. nnar de modige
Forældre ere borte fra Ungerne. Hurtig iler
den da til, river de arme, nøgne
Smaastak-ler ud at Redet og æder dem i én Ifid.
Uave Ungerne allerede faaet Fjær. holder
den dem mellem Kløenie, sønderriver dem
og fortærer dem stykkevis.
Undertiden griber den ogsaa en gammel
Fugl, som under sit rasende Forsvar er kommen
den for nær. og hugger den ihjel med Nsebbet.
Den tager ogsaa deudfløine Unger, som
istedetfor at flygte trykke sig ubevægelig
ned mod Jorden, eller som uærme sig den
uden at ane dens Farlighed. Med stor
Falskhed nnar den i dette Tilfælde sit Mani.
Som om den vilde ind vugge sit Offer i
Sorg-løshcd, reiser den fornøiet Fjærbuskcne paa
Hovedet, lofter Halen i Vcirct og hopper
syngende fra Gren til Gren, indtil Øieblikkct
cr der, at den kan udføre sin sorte Gjerning.
Man skulde i Sandhed, naar man saa
den vakre, muntre Fugl, tro, at den var den
fredeligste af Alle; med en Vens Mine
sniger den sig ind i Smaafuglenes Selskab;
men med en Fiendes Ubarmhjertighed
mishandler den dem. Hvorledes skulde det
være muligt, at dcuuc forslagne Røver skulde
tro andreV For Menneskene flygter den;
for Høg og Falk er den saa bange, at den
kun med den største Forsigtighed flyver over
aaben Mark. Næsten aldrig ser man flere
Nøddeskrigcr sammen; den eue flyver stedse
langt bag den anden; den forreste cr i saa
Tilfælde Fører og aabenbart den kjækkeste.
Trods sin Forsigtighed faar den dog
ofte eu slem Gjengjældelse for sine onde
Gjerninger. Den bevæger sig kun langsomt
og ubehjælpsomt i Luften og gribes derfor
ikke saa sjelden i Flugteu af større
Rovfugle, under hvis Næb og Klør den
udaan-der med ligesaa jammerfuldc Skrig som de,
den pinte ud af sine Ofre.
Om Vinteren slaar den undertiden ned
paa udvoksne Smaafugle, som sorgløse have sat
sig ned: men for det meste nærer den sig
i den strenge Tid af Bær. Hasselnødder og
Egenødder. Disse sidste blødgjør den først
i Kroen med en Syre, som iler udsondres;
derpna spytter den dem op og aahner dem
saa med Næbbet: Nødder knækker den med
én Gang uden videre Forberedelse. Aadsler
æder den gjerne; overhovedet er den en
Altæder ligesom dens nære Slægtning
Kranken. Insekter og Larver, Orme og Snegle
fortærer den i Mængde. Ligesaa
gjennemro-der den Myretuer efter Larver og benytter
sig da gjerne af de Hulninger, som
Grønspætten liar hakket i disse.
Vor Tegning forestiller en Kamp oni en
Myretue. Grønspætten havde gravet sig ind i
Tuen mere end sin egen Længde. Nu og
da kigede den ud for at se, om ingen Fare
var paa Færde. Noppe havde Nøddeskrigen
slaact sig ned paa en foran Aabningen
nedhængende Gren, før begge Fugle indtog
Kampstilling.
Nøddeskrigen rettede sig snart up, snart
sænkede den Hoved og Bryst, alt i ét
vippende med Halen, løftende og sænkende Fjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
