Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
na
mod nord end ti) Rflnden af det ovig tilfrosne
Hav. AUcredo i Marts s au mun Ilyper. — Af
Søiiskc var der særdeles faa, derimod en
lidon Sort Laks og Ørrot.
Man tpr mod Sikkerhed puastuu, at „et
aabout Polarhav mod ot rigt Dyrolivu ikko
existorer, incu at don med ovig Is bedækkede
Pol dunuor uu Ørken, hvor nit Liv cudor.
Dot nordligste Spor af Eb kimo or var
ved 81° 52*. Øøs tun 1875 lahit der ou hol
Mængde S li e, siden i hule Vinteren kun
6—8 Tommor, dorimod i Juni l$76 attor
heniraod 12 Tommer. En Mærkværdighed,
som man ikke skulde lmve ventet, var, at N o
rd-lyset kun var bøist ubetydeligt. Man saa
kun ganske letto Stranler, gjerne ret ovor
Hovedet. Thennomctret anuk til -5- -i7 */a 0 K
eller 58, 75° C. Don herskende Vind i
Sinith-Sund var Vestenvind. Den var saa
stadig, nt den næsten fortjener Navn af
Passat. Paa „Alort" saa man ikke Solen i 1-12
Dago. Dette er den længste Nat, »om
Mennesker nogensinde have oplevet.
Smaating.
•Spiselig Ler i Japan. Allorede Humboldt
liur fortalt om „Jordspisorne", nemlig
Otoma-kerno vod Orinoco, som lavo Forrnad nf
„Jordbollcr". I „Cel esti al Empire"
fortælles uu Fplgeudo fra Japan : „En llekjcudt nf
mig havdo den særegno Vuuo nt spiso Jord
Og at pudse Tænderne med Snustobak; det
sidste var uoget nyt, Jordspisniugeu dorimod
var noget gammolt og volkjendt. Japnneserne
ere meget indtagne deri, og spiselig Jord
gjæl-der hos dem som ou Lækkerbidsken. Oin den
end ikko or meget nærende, skal den dog paa
Grumi af sin Jernholdighed i visse Tilfælde
virke meget styrkende paa Legemet. Den er
moget blød og fin at føle paa og kjendes
ander Tænderae at være gnnsko fri for band.
Den iudehoider intet Organisk; det belmgolige
ved don skal bestaa deri, nt mun har en
Fornemmelse nf nt spise noget fedt. Leren er
sort nf Farve; den knades til tynde Kager af
Storrolse omtrent som en Kavring og tørre-i
over naben Ild.
Milu. Den franske Missionær i Kina,
Armand David, skrev i 1805 i et Brev til
Paria: „En Mil syd for Peking cr der en ator
Park paa omtrent 12 Mil i Omkreds, som
tilhører Keiseren. Der leve siden umindelige
Tider Hjorto og Antilopor fredelig sammen.
Ingen Europæer tør betræde Parken; men
aidsto Foraar klatrede jeg en Dag op paa
Muren, der omgivor dan, og havdo da det
llcld paa nogen Afstand ut se cn Flok Hjorte
paa mere end hundrede Stykker passere forbi.
De lignode Elgen, men havdo, <la jeg saa dem,
ingen Horn. Det, som især udmærkede dem,
var den lnngc Hale, der ayntos inig
forholds-vi« ligenna lang som et Esels.u Kun med
stor Mrtio lykkedes det David nt fna et Par
Skind. Det synes nt freingan af lians Breve,
nt han nmntte bestikke Soldaterne, der holdt
Vagt. Efter disse Skiml blev Dyret beskrevet
i Paris uudor dot latinske Navn Elap/iurtu
Davidianua; Kineserne kulde det Mild. Nu
bur man faaet denne nye Dyreart i de
europæiske Dyrehaver, nemlig i London og Berlin.
Du Dyreuo iijor Høst ideve sluppet løs pau
det sidstnævnte Stod, var deres Hop uf Fryd
over nt væro sluppot ud af don trnngo
Før-selskasse saa stor, at det ene brækkede et
af sine Bagben; ved grundig Behandling er
dog Skaden Benere læget. Dyret ligner i det
Hele en Hjort, men udmærker sig som nævnt
ved eu usædvanlig lang Halo. Ligesom man
efter Halen bar kaldet den tibetanske Bøffel eller
Yak for „Hestehalen", sanledes har man ogsaa
foreslnaet at kalde Miluen for „Esclhalen.u
Trvkfeil. i Xo. B.
Side 96, Spolte 1, Linit 2$ f. o. »tunr: efterladt
hc«: overladt.
Indhold. Æthtritkt Olirr. Af Profcsrør Th.
Hiortdahl. Dot More Bjor». Af S. Troraholt. (Med
Stjernekort). £u farlig Iledeptgndrer Ved E. k. (Med
Hilledt). Drag fir. Ftrdrag- Ormedrag. Af Cand. med.
N. Wulfabcrg. yalurviden»kaleiu FttmAridl. Stauutuvj.
kontingenten for Tidsskriftet modtages
i Kristiania af Joh. Dahis Efterfølger. Carl
Joh.s Gade No. 33.
Færdig fra Trykkeriet Tirsdag den 3 Juli.
Trykt hc« A. W. BtøBgpt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
