Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ila en Del af en Halvkreds af Land mellem
Salten Fjord nær Finmarkens Grændse, den
botniske Hugt, KristianiaQordeiis Indløb,
Hergen og’Shetlands Nordpynt. Hesten og den
større Del af Kredsen ligger unddraget for
vor Iagttagelse ude i Havet tilligemed selve
Udgangsstedet.
Bevægelsen har gaaet fra det antagne
Udgangspunkt nær Kristianssund til
Kristiania (noget nær i Retning NV -SO) eller
med rundt Tal 50 geogr. Mile i 7J Minutter,
det er med en Hurtighed af 6$ geogr. Mile
i Minuttet.
Afstanden fra det antagne Punkt til Villa
Fyr er omtrent 3S geogr. Mile. Bevægelsen
skulde altsaa have forplantet sig i denne
Retning i 5 Minutter, eller med en
Hurtighed af 7$ Mil i Minuttet. Disse Tal ere ikke
ganske usandsynlige, ihvorvel støttet paa
Data. der ikke ere fri for Usikkerheder.
Man har for fundet for Hurtigheden ved
nogle bekjendte Jordskjælv f. Ex. 5,% l,an
og 3,70 geogr. Mile i Minuttet; det sidste
Tal gjælder for det Rbinlaudske 184G, et af
de bedre undersøgte Jordskjælv.
Angaaende Lyden, da har den i
Regelen fulgt med selve Bevægelsen i deus
Indtrædelses Øjeblik, og den har fleresteds
sikkert veiledet Bedømmelsen om Retningen.
Jordskjælvets Varighed har efter alle de
paalideligere Efterretninger været ganske
kort, q Minut, høist et Par Minutter.
Flc-resteds, saovel nær ved som fjernt fra det
antagne Udgangspunkt, har man følt 2 eller
3 Gange gjentaget Hidgen eller Stød.
Fra alle Steder i de nærmeste Tidskredse
om det antagne Udgangspunkt siges
udtrykkelig. at man ikke følte noget Stød, næn en
stærk bølgende Bevægelse.
Fra nogle fjernere Steder tales derimod
om „Stød."
Enhver spørger naturligt, hvad er
Aar-sagen til dette Jordskjælv. Vi kjende Intet,
som staar i sna vitterlig Anrsags
Sammenhæng med Jorskjælv som vulkanske Udbrud
eller ialfald vulkanske Kræfter Man har
vel forsøgt at opstille forskjellige andre
Korklaringsgrunde, saasom Indstyrtning af
Hulerum. hvilke da igjen skulde være
frembragte ved Kalkklippers Udvaskning og
Underminering i Dybet : inan har talt om, al
Jordoverfladen sprækker i stærk Kulde, osv.
Men alt dette forslaar ikke for en
Rystelses-kreds paa 150 geogr. Mile, og Ingen, soin
har følt Jorden hidgo under sig, tror
egentlig derpaa. Der kan neppe være noget imod
at antage, at Rystelsen turde have sin Grund
i et nndersøisk Udbrud paa det angivne Punkt
ude i Nordsøen. Hverken ere Spor af
Jordrystelse saa særdeles sjeldne hos os. og
navnlig paa Kysten (se Prof. Keilhaus Beretning
over Jordskjælv i Mag. for Naturvidenskaber
Dd. 12, 2den Rækkes 2dctDiud), heller ikke
ere vulkanske Produkter ganske ukjendtc
paa vore Kyster. Allerede længe har man
kjendt, at mørke Pimpstenc lindes opkastede
ligefra Finmarken til henimod Bergen.
Island pleier at faa Skylden for disse
Pimp-stene; men de turde skrive sig fra en Bække
vulkanske Udbrud langt, nærmere vore
Kyster, end Islands og Jan Mayens nærværende
vulkanske Linie. Desuagtet bliver dette en
ganske løs Formodning, som Enhver kan
be-negte, saalæuge man ikke faar høre, al netop
ved denne Tid atier Pimpstenc skulde været
iagttagne ilanddrevne eller i Søen — eller
døde Fiske i Havet. Thi Pimpsten og døde
Fiske ledsage de submarine Udbrud som
Tegn, dc første, fordi de udkastes direkte
af den undersøiske Vulkan, de sidste paa
Grund af Heden omkring dette Punkt.
En Indvending, som man kunde gjøre
mod Udgangspunktets Beliggenhed i Vest,
er, at vi ikke i Beretningerne tydeligt spore
den store Vandbølge, som nødvendigvis maatte
komme, og navnlig efter Jurdstødet.
Hertil kunde imidlertid svares, først at Stødet
er følt paa Havet „som en Paaseiling" af
Skibe ved Kristianssund og Throndhjcm,
fremdeles at selve Vandbølgen synes at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
