- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
147

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147

skjoudt det kun var med Møie, at de kunde
faa Hestene med sig dertil, da de for hvert
Skridt, de gjorde, sank i til Bugen, saa de
Reisende arbeidende sig frem i Sne til midt
paa Livet nmatte trække baade Ridehestene
og de med Bagage og Iln belæssede Heste
efter sig. Førerne gjorde Holdt, ved den
nordlige Side af Askia, hvorfra der endnu
var benved en Mil til Vulkanerne, og de
erklærede, at det var aldeles umuligt for
Hestene at gaa dertil over den mellemliggende
Lavastrtekuing paa Grund af dennes
Beskaffenhed. Johnstrup opslog da paa et
gammelt Krater to medbragte Telte, hvoraf hvert
kun kunde rumme en Forson, og Loitnnut
Caroc og lian mnatto nu søge tilfods at bane
sigVei over til Vulkanerne, som viste sig at
ligge i den sydostlige Del af Askia. Eftcrat
de ved Ridtet over den skorpe Lava i
Oda-dohraunet stærkt medtagne Heste havde faaet
Tid til at udhvile sig og fortteret det
medbragte Foder, forlodc efter Bestemmelsen alle
Førerne dc to Vidcnskabsmæud medtagejule
Hestene; men den egentlige Fører
(Følge-manden) blev det panlagt at se ud til dem
med et Par Dages Mellemruin for at
vedligeholde Forbindelsen med Svartarkot og yde den
fornødne Hjælp, hvis Noget skulde tilstøde.

Ved Barometermaalinger fandtes Stedet,
hvor «le Reisende opholdt sig, at have en
Høide af 3800 Fod over Havet
(Dyngjnijel-dene 4500’)» hvilket var betydeligt mere, end
de havde ventet, eftersom de liøieste, mere
udstrakte Fjeldsletter paa Island ellers ikke
overstige *2000 Fods Høide. Da Snelinien
omtrent, kan ansættes til 2500 Fod. var det
indlysende, at Undersøgelsen let kunde blive
gjort vanskelig eller endog aldeles umulig
ved det i saadanne Høider herskende barske
Klima. I do første Dage var det imidlertid
nogenlunde godt Veir og klar Luft; dc lyse
Nætter kom til god Nytte.

„Fiftor et 5 Dagen Ophold", fortæller
Jobnstrup ,forandredes Vcirligct, idet vi
biove hjemsøgte af saa voldsomme Sne-

storme, at det var med Møie, at vi kunde
forhindre Teltene fra at blæse hort over os,
og Snemasserne begyndte at op ta arne sig
omkring vore Telte saavelsom overalt i Askia,
hvis midterste Parti hidtil havde været
blottet for Sne. Vi indsan nu, at vort Arbeide
herude var standset for længere Tid paa
Grund af Snedækket, og det var derfor
heldigt, at vi havde benyttet enhver gunstig
Loi-lighed i de foreganendo Dage til at foretage
geologiske Undersøgelser og
Stedbestemmelser, saa at Øiemedet med vor Rcisc hertil
var i alt Væsentligt nnaot. Ophobningen nf
Snemasserne i Fjcldkløftemc havde til Følge,
ut vi vare afskanrnu fra Forbindelsen med
Svartarkot. Min Følgemand noaede under
Snestormene vel ind i den foromtalte Kløft i
Dyngjuijeldcne, der syntes at være den
eneste Adgang dertil, men lnnatte vende tilbage
med uforrettet Sag efter et 19 Timers Ridt,
idet Hestene ikke kunde urbeide sig
igjennom Sneen, og lian desuden hvert Øicblik
var udsat for aldeles at fare vild. Med uogle
friske Heste gjentog lian paany Forsøget, da
Veiret havde bedaget sig noget, og det
lykkedes ham derefter at bringe os i god
Behold tilbage til Svartarkot. Var Forbindelsen
ikke bleven tilveiebrngt i de nærmest
paafølgende Dage, vilde vi have foi\søgt. tilfods
at bane os Vei ud nf Askia mod Nordost
og maatte da have ladet vor Bagage blive
tilbage; men om det vilde have lykkedes os
at slippe igjennom, er ikke let at sige, da
denne Vei inaaske ikke er passabel."

Selve Dyngjtifjcldcne ere ikke af vulkansk
Oprindelse, taget i engere Forstand, men
bestaa af Palagonit-Breceie og Basalt,
og Fjeldvæggene hæve sig paa do fleste
Steder temmelig brat 5—600 Fod op over den
omtrent 1 Q Mil store Askia-Slette. Denne
er derimod helt dækket nf Lava, som dog
ikke hidrører fra Udbruddene i 1875. Dette
kan ses deraf, at den er beklædt med
gammel Lav-Vegetation.

Den egentlige Dalbuud i Askia har op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free