Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gang Sierra Nevada hævedo sig eller kort
derpaa, foregik paa det Sted, hvor Dalen nu
cr, en Sankning mellem mægtige Sprækker,
at altsaa Fjeldet, som engang udfyldte det
tomme Hum, der nu danner Dalen, er
sunket ned. Eiler Dannelsen var Dalbunden
sandsynligvis en Sjø; denne er i Tidernes
I.ub bleven gjenfvldt af Sten, som er faldet
ned fra Fjeldsiderne og af Grus, som Elvene
have fort med sig.
Yosemite-Dalen er opdaget i 1851 af
nogle Colonistcr, der lau i Strid med
roverske Indianere, som pleiede at have sit
Smul hul her. 1 Begyndelsen vilde man ikke
tro paa Fortællingen om dens Naturundere;
forst i 1855 blev den besøgt af en
californisk Journalist, hvis Beskrivelser henvendte
den almindelige Opmærksomhed paa den.
Nu har Staten Californien gjort den til
offentlig Eiendom, for at det ikke skal gaa
her som ved Niagara, at Spekulanter
benytter sin Kiemlomsret til at presse Penge nf
de Keisende.
Karlsvognen i For- og Fremtid.
(Af Sophiu Tromhoh).
Som et Supplement til den i Nr. 7
meddelte Artikel om Stjernebilledet den store
B j o r n, skulle vi her give en liden Skildring
af de Forandringer i I d.scende,som
Karls-vognen i Tidernes Lob dels lmr underga&et
dels vil undergna, som en Følgo nf dens
Stjerners Egenbevægelse.
Den allerede af Oldtidens Astronomer
opstillede Deling af Stjernerne i Planeter
(O: vandrendo Stjerner) og Fixs tjern er
(o: faste Stjerner) grunder sig som bekjendt
paa den Omstændighed, at de forsle ved en
opmærksom Betragtning sees at forandre
sin Plads paa Himmelhvælvingen, medens
Fixstjcrncrnc, skjont de ligesom Planeterne
deltage i Himmelkuglens daglige.Omdreining,
dog bevare sin gjensidige Stilling, og
altsan ligesom synes at være fasthæftede til
Himlen. Det varede meget længe, inden
man opdagede, at denne Ubcvægeiighed
kun cr tilsyneladende, og at ogsaa
Fixstjornerne Hytte sig, om end meget langsomt.
Saa længe Kikkerten endnu ikke stod til
Astronomens Rnadighed og muliggjorde
nøjagtige Maalinger, var det ikke muligt at
iagttage disse ubetydelige Forandringer i
Fix-stjernerues Stilling, og selv efter dette
Instruments Opfindelse forlob der mere end
et Aarhundrede, inden de opdagedes. Den
cugelsko Astronom II al I oy var den første,
der 1717 formodede en snadan Bevægelse
for tre Stjerners Vedkommende, nemlig
Si-rius(i Stjernebilledet den store Hund),
Arktu rus (Bootes) og A Id eb a ran (Tyren).
Da han sammenlignede dc Stillinger, som
disse Stjerner havde det nævnte Aar. med
de Positioner, der vare angivne i II i pparch’s
Katalog, og som gjaldt for en Tid, der laa
1817 Aar tilbage (130 f. Kr.), fandt han
sna-donne Uoverensstemmelser, nt de kun kunde
hidrøre fra, at disse Stjerner i den forløbne
Tid havde Hyttet sig paa Himmelhvælvingen.
1 Anret 1738 paaviste den franske Astronom
J. C a 88 i ni en lignende Bevægelse hos
Atair (Ornen), og ved at sammenligne sine
Iagttagelser af Ark t uru s med dem, som
Richer 1072 havde anstillct over denne
Stjerne, fandt han, nt den allerede i de
forløbne GO Aar havde flyttet sig et kjondeligt
Stykke, og bekræftede saaludes IIal 1 cy’s
Formodning. Efter denne Tid og navnlig i
vort Aarhundrede er en lignende
Stedforandring bleven paavist for et stort Antal
Fix-stjeraers Vedkommende. Sanlcdcs har alene
Mai dier i Dorpnt i Aurene 1847—50 bestemt
313G Stjerners Egenbevægelse. Disse
Bevægelsers Størrelse er meget forskjellig I
Gjennemsnit udgjør den 10—11 Sekunder*)
i hvert Aarhundrede, men kan hos enkelte
Stjerner stige til flere Sekunder i Løbet af
•} En (»rad = CO Minutter A CO Sekunder = 3600
Sekunder. Solen* eller Mstuuen* tiUyneladondo
Tru rm.ul li.tr en StørrcUc af omttent ’/« Orad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
