Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
jeg forsogo paa at give et Omrids af Palmens
fortjenstfulde Arbeide.
Efter at have gjort Hede for
Videnskabens tidligere .Standpunkt og vist, nt man
ingen Vej kun komme mod at betragte
Fugletrækket i sin Almindelighed, godtgjor lian.
at den ene rigtige Maade er at undersøge
hver enkelt Arts samtlige Vandrcruter1). Alle
Arter ere imidlertid ikke lige skikkede for en
saadan Undersogelso, hvorfor Palmen valgto
et begrænset Antal (1!)) hojarktiske Fugle,
som kun hækker paa Øerne nordenfor det
sammenhængende Fastland eller i det højeste
i de nordligste Egne af dette. I en udforlig
Fremstilling gjennemgaar han derpan det
vidtløftige (om end ikke tilstrækkelig vidtløftige)
Materiale af talrige geografiske
Kjendsgjcr-ningcr, af hvilke han derpaa udleder
følgende Grundsætning: „Under Trækket mellem
Hække- og Vinterstationerne vandrer de
hidtil undersøgte [19] Arter ingenlunde regelløst
i hvilkesomhelst Botninger og gennem
hvilkesomhelst Egne; og lige san lidt følger de
under hele Trækket eu og samme
Kompas-retning. Tvert i mod trækker de langs
bestemte Ruter, som er geografisk begrænsede,
og som fra de nordligere beliggende
llæk-kesteder til de sydligere Vinterstationer bugter
sig frem i de forskjelligste Retninger. 1
Egnene ved Siden af og mellem disse Veje
trækker nævnte Fugle i Regelen slet ikkc.u
■) I)«n urnatt Mrtbodr, gom anvendt’* red
Fiskeudklwk-niiijfNiiiMalUrne, hat m»ii forc*lnnet nnrendt ogian
paa Fnjrleac, idet man har rillet mark«1 dem med
f >r«Wjrlli^tf.irr- dc lluai.il Palmon moaer, ojrrirtnok
m«l Rette, at denne Frfirtfunffttnindc cr uprnktiik.
I denne Förbindel*« «kal deg fortadlei **n liden
Jliitcpie Kn Adel*moud i Letnbcrg lod en Stork
indfange, fonynedr d«n mr<l el let Jernhalahnnnd.
hrorpuu vor iudgravet Ordene: „Jlac netmit ts Pv
lonia* (denne Stork er fra Polen I og lod den flyve.
Nu «tr Anr «kul Storken oller rmrn blerrn iodfnnget,
men bar nu nnder Jembalobaaudct et mindre nf
fluid, hrorpaa Indskriftet! • „hidin run dvni* renillit
ctVomoM AiImu’ -Indien icndor Storken med Unver
tilbugn til Polokkcrno). Hiftorien er dog mere end
tvirhom, alene of den Otund, ut gulieiskt Storke
trakker til Afrika og neppe til Indien
Nu er Spørgsmaalet, om tie fra tie 19
Arter tulletletle Resultater lader sig overføre
ogsaa paa de øvrige Trækfugle. Palmen
mener af forskjellige Grunde nt kunne besvare
dette med ja, og udkaster et anskueligt
Rillede af de Ruter, do forskjellige Slags Fugle
følger. Ilan sammenfatter til den Ende
Trækfuglene i Grupper, hvoraf liver indeholder de
Arter, der trækker langs samme Slags Veje.
Som Udgangspunkt tjener den
Kjends-gjeruing, at en Del Fugle med Hensyn til
sine Migrationsveje er bundet til det vnade
Element, medens andre er afhængige af
Landjorden. Dette Forhold begrundet* Inddelingen
i Vandtrækfugle og Lundtrækfugle. Af
førstnævnte Slags cr nogle henviste til det uhyre
Ocean, hvor de tilbringer Mesteparten nf deres
Tid; de fører med Rette Benævnelsen
pelagiske. Andre cr mere bundne til
Strandbredderne, til Landjordens Begrænsning af
Vand, kan altsaa kuldes lit (orale, medens atter
andre vistnok lægger sine Ruter tværs
gjen-nem I«indet, men tlog saa vidt muligt følger
dc større Sump- og Myrstrækninger:
Sanijt-trtekfuylc. De littorale Trækfugle cr dels
glacial-lilloralc, hvorved forstaaes Arter, som
i sine Vandringer er afhængige af de
nordlige Haves isdækkede Kyster eller
fnst-landligncndc Ismasser, dels pclago-litiorale
som følger Coiitinenteriics yderste Omrids
eller maaske rettere Oceanets Grænse mod
Landjorden, medens dc mwrin-UUoralc kun
befarer saadaunc Veje, som fornemmelig
følger vistnok Havets, men ikke selv det aabne
Oceans Kyster. De Trækfugle, der giver
Flodernes og de større Ferskvandes Bredder
Fortrinnet som Færselsveje til og fra tieres
Vinteropholdsstede. hører ogsaa til tle littorale.
faar altsaa Navn af /lavio-littorale, medens
endelig de, hvis Retning dels er afhængig af
Havbredder, dels af større Vasdrag, kaldes
submarin-littorale.
Vi faar altsaa følgende Grupper; ved
Siden af hver tilføjer vi som Eksempel en
eller flere den ejendommelige Arter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
