Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
tre [jfr. Hu ton C« for dcsubmarin-littorale]. j
Ogsaa Elbens Dalsig yder gjennem
Måinda-len et Bidrag til disse vestlige
Vinterherberger. Den største Del af dc langs Elben
snavel som alle dc langs Oder-ruten
trækkende Skarer kommer derimod over
Syd-tydskland ned i Donaudalsænkningeu. Derfra
kommer dc enten længere mod S gjennem
Alpe-egnenes og Østerriges Fjeldskar ned til
Overitalieu. eller de folger Donau gjennem
Ungarn og Vullakiet. — Fra Østtydskland
furer Weichsel og fraøstelsoprovindserne Dftna,
Sværmene til Bcssarabien og
Douaumundin-gen; enten overvintrer dc her ved det sorte
II.iv eller i den ostlige Del af Middelhavet.
Ligesom Kysten i Nordtydskland saaledes
danner her i Mellemeuropa Bjergryggene,
Karpatenie og Alperne, en Mur, som kun
paa visse Steder tillader Fuglene
Gjennem-gang, men ellers man oingnaes. — Fra det
nordlige Rusland forlobcr Flod-trækrutcrnc
uden Forviklinger gjennem Landet til det
sorte Hav. — Fra Sibiriens vestlige Egne
kommer ligeledes store Masser
lluvio-litto-rale Fugle gjennem Mcllemural og det
sydostlige europæiske Rusland til det sorte llnv,
medens andre begiver sig til det Kaspiske
Ilav og Stepperne. — De talløse Skarer, soin
i Træktiden beliver Ruslands Sydkyst,
trækker for cn stor Del videre til Grækenland
og Xildalcn, hvor de overvintrer. Paa
sidstnævnte Sted trænges altsaa uhyre Masser
Fcrskvnndsfuglc fra en stor Del af det
nordlige Europa og Sibirien sammen, hvoraf det
i saa hoi Grad livlige Fugleliv paa Nilen om
Vinteren opstaar.
Den bedste Forestilling om den
geografiske Beliggenhed nf Sumptrækfugleues
Ruter faar man foreløbig bedst ved at betragte
et topografisk Landkart; de følger nemlig
Landets lavere Egno og adskilles fra
hinanden ved Bjergrygge, som disse Fugle ikke
llyver over, men man undgaa og omgaa,
indtil de finder en Gjennemgang eller et
Bjergpas.
Efter denne Regel lader de talrige
Findesteder for Sumptrækfuglene i Europa sig
gruppere til Trækruter paa følgende Mnade.
Paa den skandinaviske Halvø gaar
Hovedvejene dels gjennem ilel indre Land, dels
langs Kysterne i n—s-lig Retning til
Danmark og over Skanne til Tydskland. I det
Indre af dette Land giver Alpernes
Beliggenhed Samptrækfuglenes Bane cn stærk
Dreining mod SV, paa visse Steder endog
lige mod V: paa andre kommer den
n—s-lige Retning igjen frem. Ogsaa i Frankrig
biir den n—s-lige Trækretning tiere Gange
nfændret ved tværsløbende Bjergkjædcr. I
Rusland er N—S Hovedretningen, luen den
gaar i de sydligere Egne ogsaa over til S V,
ikke blot fordi Floderne her strømmer i denne
Retning, men ogsaa foranlediget ved de
gjennem Mellenniral langs Linjen D
fremtræn-gendc Skarer. At Fuglene baade af denne
og af foregaaende (Flodtrækfuglcnes) Gruppe
trækker lange Veje, der i Henseende til
geografisk Beliggenhed er saa lige, især i
dc sydlige Lande, hvor dc tildels falder
sammen, har sin Grund deri, at hegge Ruters
Forløb afhænger af de samme fysikalske
Betingelser, Bjergkjædcme, og at derfor begge
i snevre Dnlførcr maa ligge Side om Side;
hvis der i en saadau Dal ikke skulde
forekomme nogen Myrstrækning mere, vil Fuglene
trække lungs Dalbundcn eller Floden. — Til
denne Gruppe hører Tranen’), hvis Veje
vare de eneste, man for Palméns Arbeide
var pan det Rene med, hvorfor vi her i al
’) S«- Togningcn i forr. Hefte, Tranen, hri*
lyitrmt-tiako Xavn or Gmt roirrea, harer til Vade fuglene«
Ordon og or on af rorr »tar»ti> og »tirrke*to Fugle.
Nnar don Htnar oprojxt, nokker den <n vokaen Mand
til Brystet. Af Farm or don nakrgrua raml on »tor,
hvidagtig Flæk paa hmr Sidn nf Ilovod og Hala;
lasen rr mosten nogen, rad og vortet; lingon og
Struben sortngtige. J)e inderste Ylngdjer er lango,
hængende og krusede. 1 Norge h&’kker den i Ilatnar
Stift pua Fjcldmyrerne, men er olien enkeltvis
paa-truffet baade veston- »g nordenfjrlds, ja helt oppe
i Ost tinmarken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
