Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
saa dog fuldt ud tilstrækkelig tvingende
Foranledning til nt slna ind paa forholdsvis varige
og regelmæssig besøgte Vandrcruter.
Saavidt mulig med Palméns egne Ord
har jeg her meddelt de almindelige
Resultater, hvortil han er kommet med Hensyn
til de regelmæssig trækkende Fugles
Vandrcruter. Til Slutning kun et Par
Bemærkninger af Fug. v. Iloinever om det samme
Emne.
Laudfugleiie, siger hnn, overholder ikke
sine Ruter saa nuje som Strandfugleue,
navnlig naar de trækker over store, Hade
Land-strækniuger, og deres Træk ikke bestemmes
af Have og Fjelde. De russiske Hostvandrere
bevæger sig derfor i det vide Rum mellem
Østersøen og Kurpatcme, som om Trækkets
Retning paa begge Sider var begrænset af
en Mur, og deraf er det vel let forklarligt,
at man træffer det største Antal af de
vandrende Fugle i Nærheden saavel af Havet
som af Fjeldene.
Et Punkt, som forekommer ham at være
af Vigtighed, linder han ikke omtalt i
Palmens Bog. Dette er Fuglenes Stationer.
Disse er to Slags, og derefter kan man
inddele dem i Snmlingsstationcr og
Hvilestationer. Samlingsstationerne tjener til at forene
Trækfuglene i en Egn, indtil de selvstændig
trækker videre, eller andre gjennemrejsende
Fugle nf samme Art slutter sig til dem.
Hvilestationerne har en anden Bestemmelse.
Om Vaarcn slaar saaledes undertiden større
Fugleskarer sig ned paa passende Steder for
kortere eller længere Tid, dersom Vejret ikke
er gunstig til Fortsættelsen af Rejsen, eller
dersom de paa Veien til en meget, nordlig
Hækkeplads er kommet altfor tidligt, eller
før de tiltræder Rejsen over Havet.
Billeder fra Askia.
(80 Fig. Pog. 184 og 185).
Ved venlig Imødekommenhed fra
Sekretæren fra det danske geografiske Selskab,
Professor Ed. Erslev, sc vi os idag istand
til nt meddele et Par Billeder, tegnede
nf Løitnant Caroc, der, som det fra Hefte 10
vil erindres, ledsagede Professor Johnstrup
paa hans Undersøgelsesreisc til Island. Fig.
1 forestiller den vidstrakte, rundt om af Fjeld
omgivne Lava-Slotte, Askia. 1 Baggrunden
stiger Røg op fra de nydannede Kratere.
Fig. 2 er en Kløft ved et af disse, hvor
Vanddamp stiger op gjenuem Jordbuuden.
De optiske Lindsers Historie ).
Efter Dr. Friedrich Mrrkel Du Mikroskop. 1875).
Ved O. S. J.
Vil inan se efter, naar de første optiske
Lindser bleve brugte, man man gaa langt
tilbage i Oldtiden. Allerede i Ninivc kjendte
man slebne Lindser, som de Udgravninger
Layard har foretaget, vise. Han fandt en
sandan Lindse af Bjergkrystal, plan-conver,
ikke ganske rund og med en Brændvidde nf
4., Tomme. Ogsaa i Pompeji har man
udgravet et convex (ilas.
Dette er vel de eneste optiske
Instrumenter, man kjender fra Oldtiden. Men i
*1 Ved optiske Lindrer fontanes her gjennemsigtigo
L«g«m«r, i Almindelighed uf Oln«, med to
hr«l-reile Finder, mmlrdfs nt do oro tykkest paa Midten
og tyndest red Kunden (biconvex« I.indser). Do
benytte* almindelig tom Forstørrelsesglas
(Luper), fordi (Ijonutondo, holdto i on ri# Afstand,
*«• simre gjennom dem, end de virkelig ere, eller
som li mnd gins, fordi Solst mnlrrnn samles red
dlwc • Jlue til et Punkt (Urn-ndpunktet i og her
kunne nntnuide let bnundbnre Ting. I)n de uimle
Solstraolornr, kulde« do øgsan Sumlciindscr. —
Kn anden Art I.indier hnro ogsaa krumme Kinder,
men •tudede«, nt de ero tyndest paa Midten og
tykkest red Rondon (conoaro 1.indser). Disse sprede
Lyifttranlem* og (ijpnatnndfin« syn« gjennern dom
formindskede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
