Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ncinskiiincnde Somatiske. Den første L.
pel-lucidus (Nnrdo) forekommer i K riattnn inf
jorden i store, tætte Stimpr. Fiskenio fnu den
op mod Garnene, nnar dc senhøstes ftsko
efter Brisling, og om Vaoron og Soiuinorcn
under Mnkrcltiskot. Vod cn onkclt Dræt antog
Collctt Mængden til mellom 2 og 3000,
modens tnaaeko dot flcrdobbcltc Antal var
smuttet ud nf Maskerne underveis. I Sydeuropa
benyttes disse Fiske som ‘Fødemiddel.
Saa-vidt Anni. erindrer, var det denne Art han der
60X1 anvendt pnu den Mumle, nt ct Par Hundrede
stegtes Bommen pan cu Stegepande til on stor
Kage. De snmgc meget godt. Maaeke kunde
man vod hensigtsmæssige Midler fnnge og
be-nytto dom ogsna hos os. — Collett miser denne
Fink for nt vxure onnnrig, ot Forhold, som
uldrig før or paavist for Hvirvoldyronos
Vod-koinmendo. Pao llnnnon vokser der undor
Lo-gctidon ud noglo punfaldondo storo Txondor. —
I)cu nndou Fiskeort T. nilssonii or først
bo-akrovet fra Borgon nf Duben og Koren ; den
er langt sjeldnere end foreganende og or
sandsynligvis ogena enanrig. Hunnen lmr ingen
Tænder, hos Hannen udvikles derimod olierede
pao et temmelig tidligt Stadium snus spidse
Tænder saovol i Over- som i Underkjæben; i
Legetiden cre Tænderne fuldt udvoksede, do
cre detoyderato pao begge Sider i
Uudorkjæ-hen hieviio til lange, krumme og skarpe
Hjørnetænder.
„0//i strotijdntionros spor.* Af Professor
Kjorulf. Særskilt Aftryk af Christiania
L"»i-vcrsilota Festskrift i Anledning af Upsala
Universitets Jubilæum i September 1877.
El von o føre med uig Ler, Sand og Ston.
Idet dette Material kotnmer til Bo, livor Elvene
udiuundcr i stilleatnucndc Vand, hvad ontcu uu
dette er Ferskvand eller selve Havet, nileirea
det Lng pna Lag. Nnar det, som pan denne
Munde er afsat, i Tidernes Løb lmnrdner til
fast Fjeld, kommer dette ut bære Spor af den
oprindelige DoiinelscBUinade: det viser Lugning,
Stratifikation. Almindeligst er denne kjondelig
pao en idelig Veksling nf forskjellige
Borgart-vnricleter.
Formlen denne SlagH Bergarter, do lagede,
lmr tnnn en anden, de eruptivp, der i flydende
Tilstand cre komne op fra Jorden» Indre, f. Ex.
Lava. Dias« liave ofte indvirket forandrende
pan do lagede Bergarter, de ero trængte op
igjuniicin. Kjorulf fremlægger Excmplor pna
hvorledes „Stratifikationens Spor4* desuagtet
ikke ero udslettede.
Lngedo Bergarter kunne ogena underkanten
Forandringer vod Tryk Lor, »om kar værot
stærkt portot fro Sidon nf, blivor til Lerskifer
mod Skifrighodcn stnnondo lodrot pan
Trvk-retiiingcn. „Stratifikationerne Spor44 eooa dog
ogsnn i dotto Tilfælde; Lagningen optræder
som Noget for sig ganske uafhængig nf deu
ny lilkomue Skifrigked. I denne Henseende
bur Kjorulf fundet betydelige Feiltngelscr at
rette hos tidligere Iagttagere.
Froradeles fremføres i Skriftot (af hvis
Indhold vi lier blot meddele en ringe Del)
Kxempler pna Granit og Svovelkis, som med
sknrpo Gnondser overskjæro tydelige Lag, og
saaledes vise sig som Eruptiver. Navnlig er
dot, vi hero om Svovlkisen, interessant.
Uuuscot Anledningen, ved hvilken
Afhandlingen or fromkommot, gjør Fremstillingen den
til ct virkeligt „Foetskrift."
Det /huske geografiske Selskabs Tidsskrift,
redigeret af Pro/. IC-lc. Krslcv. 12 Kr. Anrguugcu.
Af dette værdifulde Tidskrift er nu udkommet
H. III—XI. Blandt Meddelelser af mere
naturvidenskabelig Interesse kan fremhæves følgende:
GnFfUoppcivarnte. I. Fugl omtaler
Forholdene ved Uyen Tniulil i den argentinske
Republik i Syd-Amerika, hvorhen ikke san fan
Danske have ud vandret i den senere Tid.
Græshopper kunne der undortiden frenikoinmo i sandnn
Mængde, at de fortnørko Himmelen og dækko
Jorden lloro Tommer tykt; «lo forgifto Vandet
i Brøudeno og fortiero nllo urtengtige Planter,
snavol torn Bindene og Kvistono pna Træerne,
Markarbcidc eg Færden i det Fri hæmmes, jn
selv Joriibanctogciio kunne staudsos, idet
Insekterne opfylde Sporene og Hjulkantorne og
gjøre dem san slibrige, nt Vognene opholdes. Da
du omtaltu lusekter sædvanlig fremkomme ved
Kornliøstens Begyndelse, cre do meget farlige
for Lnmlmnndeu, og det kommer undertiden
kun au pua et Par Dages Forspring, oin man
knn lån Sæden bjærget eller ci.
Stotmnende Is falde Rink, som val roere
end nogen anden nulevende kjender
Forholdene i Grønlund, beskriver Dannelsen nf
Is-fjelde. De fremkomme ikke, hvad vel Mange
kunde tænke, ved nt Isdækket pan llnvet
bry-dos op af 8torm, naaloden som ellers ofto
svømmende Isflag. Doros Oprindelse man derimod
tilskrivos Isbræor, som fra dot vidstrakte is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
