Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Kirchhoff forklarede dette mærkelige
Fænomen saaledes: Enhver glødende Gas
eller Damp har Evnen til delvis at forhindre
Gjennemgangen af Lys af samme
Brydbar-hed (Farve), som den selv udsender. Naar
det elektriske Lys sender sine Straaler
gjen-nem Natriumflammen, saa ville alle dets
Farver gaa uforandrede igjennem, kun den gule
af samme Nuance som Natriumsflammens
bliver for en stor Del absorberet;
Natriumflammen selv vedbliver naturligvis at skinne
som før, saa at der paa vedkommende Sted
i Spektret ikke bliver absolut mørkt; men j
ifald det sammenhængende Spektrum har |
tilstrækkelig Lysstyrke, saa vil ved
Kontrast den forhen gule Natriumlinie vise
sig mørk. For at dette skal finde Sted, maa
det glødende Legeme, der frembringer det
sammenhængende Spektrum, nødvendigvis
have en høiere Temperatur end den glødende
Damp eller Gas. Saafremt Spektret ikke
har den fornødne Lysstyrke, finder en
saa-dan „Omvending44 af Gaslinierne ikke Sted,
og med et andet Forhold mellem
Temperaturerne kan det endog hænde, at
Natriumslinien eller overhovedet enhver Gas- eller
Damplinie viser sig lysende paa det
sammenhængende Spektrum som Undergrund.
Det vil af disse Erfaringer være
indlysende, at det Lysbillede, man ser i
Spektroskopet, kan være yderst vexlende. Det er
ofte nødvendigt at kunne anstille en
umiddelbar Sammenligning mellem to forskjellige
Spektrer: dette opnaaes let paa den Maade,
at der foran den ene Halvpart af
Spektroskopets Spalte er anbragt et lidet Speil (i
ltegelen et Prisma, der frembringer total
Reflexion), som reflekterer Straalerne fra en
paa Siden anbragt Lyskilde ind i
Spektroskopet, samtidig med at en auden Lyskilde
skinner direkte ind gjennem den anden
Halvdel af Spalten. Istedetfor et eneste
Spektrum med Spaltens hele Høide vil man
derved faa to forskjellige Spektrer, hver med
Spaltens halve Høide. (Forts.)
En Elefant i en Jættegryde.
Af Prof. Dr. Th. Kjerulf.
(Hermed Tegning).
Til Hr. Hans Reusch.
Som De ved, vakte Deres og Hr. W.
Brøggers Repræsentation af Jættegryderne
ved Kristiania, Tegningerne, Fyldningen
senere end selve Rivningen, Spiralerne, de
store Rivestene, de kolossale Dimensioner,
tilligemed selve den vakre Forklaring
Opmærksomhed mellem Fagmænd ved
Filadel-fia-Udstillingen. De kjender ogsaa, at et
Fund af henved 1% Dusin saadanne
„Hvirvelhuller44 gjordes i Luzern samme Høst
1872, som de Herrers Arbeide begyndte i
Mai. Jeg har vist Dem de heromhandlende
|j Brochurer, som jeg har erholdt af Hr.
Konsul Th. Heftye, der havde den Artighed at
i tænke paa os. Luzcruer-Gryderne er
omgærdet, og Publikum faar Adgang til at se
„Gletscherhaven44 mod en
Entré-Godtgjørelse. Professor Albert Heim i Ziirich
forklarer dem ogsaa paa lignende Maade, som
i Deres og Hr. Brøggers Arbeide. Heim
; lægger til, at ikke ham bekjendt er saa
vakkert udviklede Hvirvelhuller fra Istiden
! og saa mange tæt sammen fundne som i
. Luzern. De ere smaa i Sammenligning med
I] vore.
Men hvad jeg ikke har kommet til at
fortælle Dem er, at man allerede havde
iNord-Amerika fundet en endnu meget større
Samling, i endnu større Dimensioner end for
vore, havde fremsat ligeledes samme
Forklaring, og at man havde opsamlet Benene
af — en Mastodon i en af dem, og at denne
nu staar helt opstillet i New York.
En Elefant i en Jættegryde!
Jættegryden hidrører fra Istiden, og dog var
Elefanten fra Tiden før Istiden. Fast skulde
man her erindre Trautscholds Ord om
Geologi og Theorier. Det synes mig undertiden,
siger han, som om Theorierne stiller sig i
samme Forhold til Kjendsgjerningerne som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
