- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
7

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7

dontiden og Jættegryder, var naturligvis, at
Elefanten var drevet ned langs
Mohawkflo-den engang, længe efter at Floden havde
fuldført Jættegrydernes Dannelse, og at
Kroppen der har forraadnet. Man antog
ogsaa strax, at Jættegryderne selv var
dannet under gamle Vandfald i Mohawk, o. s. v.
Men disse Tanker maatte man igjen ganske
opgive. For at virke saa store Jættegryder
skulde Floden her have havt et betydeligt
Fald, dertil var ikke Spor. Der blev
anstil-let en vidtgaaende Eftersøgning; talrige
Jættegryder opsporedes, og det blev indlysende, i

at de største og dybeste Gryder intet havde
med Flodløbet at gjøre. Man kom endog
saavidt, at man sig imellem adskilte de
„gamle" Jættegryder fra de „moderne" (i
selve Mohawk). Disse sidste var bredere
end dybe. Hine derimod for største Delen
dybere end brede, laa i Linier, og Linien
var ikke noget Flodleies. Fremdeles: Paa
Bunden af de gamle Jættegryder laa Stene
af en Sandsten, som ikke kunde have
rullet med Flodens Retning, thi i den Retning
findes ikke denne Sandsten staaende.

I et Møde i Videnskabsakademiet i Hart-

Mastodon.

fort 1867 udviklede derfor Agassiz, at disse
(sidste) Slags Jættegryder dannes ved Vand
faldende fra en Gletschers Overflade ned i
Sprækker, saaledes ved Vandfald, ofte 1000
Fod høie. Disse Vandfald sætte
Stenstykker, der ligeledes styrte ned paa Isfladen og
ned i Sprækkerne, i Bevægelse og
foraar-sage derved Jættegryderne. Selv havde han
ved at lade sig heise ned til saadanne
Sprækker paa Schweizergletscherne seet saadanne
dybe Huller. Det synes vanskelig at
for-staa, siger James Hall, hvorledes disse
Vandfald kunde vedligeholde sit Sted i den
tilbørlige Tid for en Jættegrydes Dannelse,

nemlig ved Siden af Isens bekjendte
uophørlige Fremadskriden. Men, lægger han
til, Agassiz forklarer os dette: Idet
Sprækkerne fremkomme paa Grund af den
underliggende Klippes Overfladeform, beholde
Sprækkerne sin Plads paa eller nær ved
samme Sted, uagtet Gletscherens Bevægelse.

James Hall kommer saaledes til den
Slutning: De fremmede Stene paa Bunden
af Gryden bares af Gletscheren, faldt ned i
Sprækkerne, afrundedes o. s. v., og ved
Slutningen af Istiden maatte Isen give slip paa
enhver Gjenstand, som laa indfrosset i dens
Masse; denne Gjenstand = her Mastodon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free