Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Dyr; men hvad angaar en korrekt følt
Modellering af Formerne, om man tør bruge
et saa vidløftigt Udtryk, var han aldeles
fortræffelig. Hans Arbeider er i den Henseende
utvivlsomt Mønstre. Men rigtig en
Stormester i Kunsten er Martin i Stuttgart. Det
er hans Hovedværk, der idag i Billede
bringes Læseren, „den store Mamut,“ udført efter
et Fotografi, hvorfor Udg. erProf. Niesi
Ilohen-lieim Tak skyldig. Martin er en Mand med
Fantasi; efter at have excelleret i Dyrgrupper,
snart i den skrækkelige Stil, som en Tiger
angribende sit Offer, snart i den idylliske,
som Fuglenes Redeliv, snart i den komiske,
som dansende Bjørne og lignende har han
tilslut rigtig anspændt sin Fremstillingsevne
og leveret en Mamut med Hud og Ilaar,
dog, vel at mærke, Huden er af Pap og
Haarene af Plantetrevler (,,Jute“); dertil kommer
Tænder, som ere af Træ.
Rigtignok er Mamuten et før den
historiske Tid uddøet Dyr; men gunstige
Omstændigheder har gjort, at man ikke alene kjender
Tænder og Skelet men ogsaa „Hud og Haar.“ Paa
Sibiriens Kyst, en af Verdens ødeste Egne, hvor
Nordasiens store Floder, den største Del af
Aaret tilfrosne med Is, langsomt rinder ud i
Ishavet gjennem trøstesløse Sumper, der hænder
det nu og da, at Floderne, som skyller væk
Sand og Grus af Jordbakkerne paa Bredden,
blotter nogle eiendommelige Masser. Det
er Mamuter, kjæmpemæssige Elefanter med
lange Haar, som har ligget indfrosne i Jorden.
I disse Egne tør, som bekjendt, Sommersolen
kun op den yderste Jordskorpe; kommer man
ned til et vist Dyb, er Tælen evigvarende.
Her ligger Dyrene vel begravne. Med det
samme, de kommer frem for Dagens Lys, er
de endnu saa vel vedligeholdte, fortælles
der, at Hundene spise af Kjødet.
Disse Sibiriens nordlige Egne ere kun
svagt beboede af uvidende Nomader. Man tør
derfor tro, at det næsten er en Undtagelse, at
Mamut-Fundene bliver bekjendte. Første Gang,
man hører Tale om virkelige Lig og ikke blot
ji om Skeletter, er fra det syttende
Aarhundre-de; siden ved man om en halv Snes Stykker;
men endnu ikke har nogen egentlig Fagmand
været paa Stedet, saaledes at man har kunnet
faa en ordentlig Beskrivelse og Afbildning
af Dyrene. En Jakut finder et Dyr; nogle
faa Gange om Aaret, kommer han sammen
med andre Mennesker end sin nærmeste
Slægt og fortæller da om, hvad han har seet.
Lidt efter lidt udbredes nu Rygtet; men det
gaar nok langsomt i Sibirien; endelig
kommer det til en Mand, som kan skrive, og som
har Fremfærd nok til at berette derom til
St. Petersburg. Saa skal man derfra sætte
sig i Gang for at faa en Undersøgelse i Stand.
Selv om man bærer sig ad som i 1864, da
det sidst opdagede Mamutlig blev fundet, og
Videnskabsakademiet i St. Peterburg sendte
en driftig Mand afsted til Sibirien midt om
Vinteren, kommer man dog gjerne forsent.
Naar Dyrene bliver udsatte for Luftens
Paa-virkning, gaar de nemlig snart i Forraadnelse,
og den stakkels Naturforsker finder til Løn
for sine Besværligheder kun nogle omspredte
Ben, nogle Iiudsttimper og en Del Haar.
Det maa derfor indrømmes, at vor eftergjorte
Mammut maaske ikke er saa fuldstændig
korrekt, som ønskelig kunde være. De
almindelige Forhold har man; men der er dog
navnlig tre Ting, man vil finde, at der kan være
nogen Tvivl om, naar man læser Baérs og
Brandts Sammenstilling af, hvad man hidtil
ved om Mamuten
(Petersburger-Vidensskab-selskabets Bulletin, Tome X. 1866.) Man
ved saaledes ikke rigtig, hvor lang Snabelen
har været; et Øienvidne, Kjøbmand Boltunow,
taler om den blot som en lang Snude som
paa et Svin. Heller ikke ved man rigtig,
hvor lang Halen har været, og hvorledes det
har forholdt sig med Haarenes Længde paa
de forskjellige Dele af Kroppen, saaledes, om
de længere Haar, som man ved har siddet
langs Ryggen, har været udviklet til en
ordentlig Manke eller ikke. Derimod er man ganske
paa det Rene med, at Hovedet har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
