Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Længdeforhold, samtlige foretagne efter friske
Fugle. De i de faunistiske Værker indeholdte
lignende Opgivelser refererer sig nemlig i de
fleste Tilfælde til tørrede eller udstillede Skind,
hvilke selvfølgelig ikke i samme Grad som
friske Individer kan give korrekt Maal.
Hvad Synonymien angaar, er i dette
ligesom i Almindelighed i Forfs. nærmest
foregaa-ende Arbeider Prioritetsprincipet strengt
gjen-nemført, d. v. s. det Artsnavn, hvorunder Arten
første Gang er bleven beskrevet, er oyeralt
bibeholdt, uanseet om et andet, der senere er
bleven Arten tildelt, har vundet en langt videre
Udbredelse. Om Berettigelsen af dette Princip,
der saavidt vides stedse vinder en mere udbredt
Anvendelse i den zoologiske Literatur, bør der
tilvisse heller ikke herske nogen Tvivl. Men
negtes kan det ikke, at det i Overgangstiden
er vel skikket til at fremkalde Misforstaaelser.
Et Exempel herpaa er Navnet Stérna hinindo,
der indtil den nyeste Tid af saagodtsom alle
Forfattere har været anvendt paa den i det
sydlige Norge almindelige Art, — nu kaldet
S. fluviatilis, Naum. — ; men som maa antages af
Linné oprindelig at være givet den i det
nordlige Norge forekommende helt rødnæbbede Art,
der hidtil almindeligst har været benævnt S.
macrura, Naum. eller arctica, Temm. Endnu værre
er det inden Slægten Lestris (Stercorarius), hvor
Artsnavnene parasifica og crepidata (Buffonii)
ligefrem er bleven ombyttet, idet det første
af disse Navne nu betegner den mest
langhalede Art. Men den herved opstaaende
Vanskelighed vil alene være forbigaaende og
hidrører i ethvert Fald ikke nærmest fra den nyere
Forbedi’ing af Synonymien, men fra forhen
begaaede Feiltagelser.
Forf. har givet sit Arbeide den
fordringsløse Titel: „Mindre Meddelelser." Det ligger
ogsaa i Sagens Natur, at Størstedelen eller
ialfald en stor Del af de meddelte
Detailleop-lysninger, tagne hver for sig, ikke kunne
tillægges nogen særdeles stor Betydning; men
det er derfor ikke mindre vist, at det hele
Skrift yder et meget væsentligt Bidrag til
Fjendskabet til vort Lands Fuglefauna, og det maa
vække enhver Fjenders Beundring, at Forf. i
en saa kort Tidsperiode (4 Aar) har formaaet
at samle et saa stort Fvautum nye og
interessante Iagttagelser. Angaaende mangfoldige
Arter leveres ogsaa Oplysninger, der i og for
sig er af særdeles Interesse. Specielt fortjener
det at fremhæves, at ikke mindre end 3 Arter
! her for første Gang er opførte som tilhørende
Landets Fauna, nemlig Puffinus major, Faber
(skudt i Christianiafjorden 1873) Motacilla
me-lanope, Pall. (skudt ved Bergen 1874),
Phyllo-scopus borealis, Blas. (fundet rugende fleresteds
I i Finmarken 1876). Hertil kommer endvidere
( en Art af Slægten Acrocephalus (formentlig
du-j metorum, Blyth) observeret i Fin marken 1876,
hvoraf dog intet Expl. er bleven fældet, saa
at Arten med Sikkerhed har kunnet bestemmes.
Blandt disse Arter frembyder Ph. borealis, der
I forhen ikke har været iagttaget vestenfor
Ar-changel, den største Iuteresse, dels fordi denne
Arts Livsforhold endnu kun er lidet kjendt,
I dels fordi den ikke er bleven observeret som
|j en mer eller mindre tilfældig Besøger af vort
I Land, men er fundet at være en ret almindelig
I Rugefugl paa vidt adskilte Steder i Finmarken,
en Omstændighed, der tillige indeholder et
slaa-ende Exempel paa, hvor ufuldstændigt
Fjendskabet til de nordligste Dele af vort Lands
Fuglefauna endnu er. Vi tro derfor her i kort
Sammendrag at burde gjengive enkelte af de
væsentligste Træk af de om denne Art af Forf.
meddelte Oplysninger.
Det var den 4de Juli 1876, de første
Individer blev truffet af Forf. og nærværende
Anmelder i et af de fra Porsangerfjordens indre
Del opstigende Dalfører, og i Løbet af
Maane-den gjenfandtes den paa adskillige Steder dels
ved Laxelven (Bunden af Porsangerfjorden) dels
ved Pasvikelven i Sydvaranger. I det Hele
fældedes 5 Individer, og adskillige andre hørtes
syngende. Dens letkjendelige Sang, som den med
stor Udholdenhed lod høre saagodtsom til
enhver Tid af Døgnet, havde nogen Lighed med
Begyndelsesslagene hos Sylvia curruca eller
Em-beriza citrinella-, men staar dog, som det
forekommer Anmelderen, endnu langt nærmere Sangen
hos Phylloscopus sibilatrix, om end denne sidstes
er stærkere og mere klangfuld*). Sit Tilhold
havde den overalt i de frodigste Birkeskove
med græsbevoxet, hverken for tør eller altfor
fugtig Skovbund. Den var uophørlig i yderst
livlig Bevægelse, idet den gjennemsøgte de tætte
Trækroner og derunder ved Siden af den egent-
*) Det forekommer Anmelderen høist sandsynligt, at
det er Ph- borealis, der har givet Anledningen til
at Ph- sibilatrix af Schrader er bleven anført som
forekommende i Østfinmarken (Cabanis Journ. f.
1853 p. 252).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
