Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Skive; Fixstjernen derimod, som selv med 11
den stærkeste Forstørrelse altid viser sig |
som en Prik, skinner med sit eget Lys.
Endnu værre stiller dette sig naturligvis
for de to fjerneste Planeter, Uranus og
Neptun, livis Spektrum dog lader til at
være temmelig forskjelligt fra de øvrige
Planeters. Huggins, en bekjendt engelsk
Astronom, som kar beskjæftiget
sigmegetmedSpektralanalysen og er i Besiddelse af
udmærkede Instrumenter, beretter, at Uranus’s
Spektrum paa Grund af sin ringe Lysstyrke
ikke kan spores længere end omtrent
mellem C og G, og at han ikke var i Stand til
at observere med saa trang Spalte, som vilde
være nødvendig for at se Fraunhofers Linier;
ikke destomindre viste der sig i Spektret 6
temmelig brede mørke Absorptionslinier, som
havde en fra de telluriske Linier forskjellig
Beliggenhed, og hvis Oprindelse endnu er
uvis.
Kometerne skinne ogsaa paa en vis
Maade udelukkende med laant Lys; men her
kommer en eiendommelig Omstændighed til.
Disse besynderlige Himmellegemer bevæge
sig som bekjendt i meget langstrakte Baner
om Solen; naar de komme ind fra
Verdensrummet, bestaa de af indbyrdes adskilte faste
(muligens ogsaa for en Del flydende)
Legemer, som altid ere meget smaa i Forhold
til Afstandene mellem dem; heraf kommer
deres bekjendte taageagtige Udseende, naar
de komme tilstrækkeligt nær Solen til, at vi
kunne se dem. Men den hurtige
Afstandsforandring, som er en Følge af de
langstrakte Baner, fremkalder en tilsvarende
hurtig Temperaturforandring; saalænge en
Komet endnu nærmer sig Solen, blive de
oprindelig stærkt afkjølede smaa Legemer stadig
mere og mere ophedede, hvorved deres mest
flygtige Bestanddele gaa over i Dampform.
Spektroskopet viser, at denne Ophedning
endog kan gaa saa vidt, at nogle af disse
Dampe eller Gasarter blive selvlysende; det
er ikke umuligt, at de ved Temperaturforan-
dringen fremkaldte elektriske Kræfter og
Indgaaelsen af chemiske Forbindelser kan
bidrage hertil. Ved de hidtil undersøgte
Kometer har der altid vist sig et dobbelt
Spektrum: Et langstrakt, som skriver sig fra
det reflekterede Sollys, og som kun i enkelte
Tilfælde, f. Ex. ved den store Komet i 1874,
har Lysstyrke nok til ved Anvendelsen af
trang Spalte at vise nogle Fraunkoferske
Linier — og et Liniespektrum, hvor Linierne
imidlertid ere saa brede, at de snarest maa
kaldes Baand. Disses Beliggenhed har ikke
været den samme ved alle hidtil
undersøgte Kometer; men ved de fleste af dem
har man fundet Overensstemmelse med et
I jordisk Spektrum, som man antager hidrører
fra Kulstof. Da det hidtil ikke er
lykkedes at fordampe Kul*), saa har man ikke
kunnet frembringe dets Spektrum paa samme
Maade som f. Ex. Metallernes; men ved at
sende en elektrisk Strøm gjennem et
Geiss-lersk Rør, som indeholder Benzindamp
eller en anden Kulvandstof-Forbindelse, faar
man foruden Vandstoffets Linier ogsaa 3
brede Linier eller Baand (undertiden dog
endnu flere) som ogsaa fremkomme, om det
Geisslerske Rør indeholder Kuloxyd eller
Kulsyre, og som man derfor antager for
Kullets Spektrum. Disse 3 Baand have vist
sig at stemme overens med Spektret for de
nævnte Kometer, og det ikke alene i
Beliggenheden, men ogsaa i den Eiendommeligked,
at Baandene ere skarpt begrændsede paa
den Side, som vender mod Spektrets røde
Ende, medens de vise sig mere udvaskede
paa den anden Side. Fig. 8 viser Spektret
af Coggias Komet af 1874, baade det
reflekterede Solspektrum og Gasspektret; lige over
staar Spektret af en Kulvandstofgas (med
Udeladelse af Vandstoflinierne) og under
nogle af Fraunhofers Linier for at vise
Beliggenheden. De tre Baand i denne og lig-
*) Navnet Kuldamp bruges i en anden Betydning,
nemlig om Kuloxyd, den bekjendte giftige Gasart, som
frembringes ved ufuldstændig Forbrænding af Kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
