Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Tertiære Planter.
(Af TJdg.)
Forud for Nutiden gaar, som bekjendt, ;j
en Periode, der, idet mindste i Jordens
nord-lige Egne, udmærkede sig ved en større Kulde
end nuomstunder (Istiden). Forud derfor
kommer Tertiærperioden. Planterne fra denne
har man meget nøiagtig undersøgt i Europa
og er herved kommen til særdeles mærke- j
lige Resultater. I den første Tid af denne !|
Periode (,,Eogen“) havde Planteverdenen en
tropisk Karakter. Dette kan man slutte af
to Ting: dels deraf, at de enkelte Plantearter
nærmest ligne dem, man nu finder i Jordens
tropiske Egne, dels af den Mangfoldighed,
af Planter, der have voxet om hverandre,
noget, som netop udmærker de hede Strøg
fremfor vore. Man sammenstille f. Ex. en
af vore nordiske Skove med Beskrivelsen af
en tropisk Urskov.
I de yngre Jordlag fra samme Periode
(,,Neogen“) nærmer Planteveksten sig mere
og mere de nuværende Forhold.
Skarpsindige Undersøgelser skyldes her
Schweizeren Oswald Heer, den samme, som har
undersøgt vore forstenede Planter paa Andøen.
Se Side 46 forrige Aargang. Alene i Schweiz
(Molasse) har han fundet hele 533 Træsorter.
Nu findes der i Tydskland og Schweiz
tilsammen kun 360 Træslag. Regner man, at
Forholdet mellem Trævegetationen og de
mindre Urter dengang var omtrent som nu,
faar man ud, at Planternes Antal i den nævnte
Periode var ikke saa langt fra dobbelt saa
stort. Af de spædere Vækster, som
naturligvis kun vanskelig lade sig opbevare i
Jordlagene, har man fundet 200 Arter. Om
nogle Slægter som Forglemmigei,
Brændenælde, Kløver, Tidsel, hvoraf man ingen
Levninger har, ved man dog, at de have
levet; man har nemlig fundet Rester af
Insektslægter, som ikke lever af andre Planter
end netop dem.
At hele denne rige Flora har vokset paa
en Gang, tør man ikke paastaa; men som et
Hovedresultat kan det dog fremsættes, at
Væksterne i Europa overhovedet i den Periode
var langt mangfoldigere end nu.
Gjennengaavi de Slægter, som dengang
trivedes i vor Verdensdel, møder vi dels kjendte
Former som Græs, Stargræs, Pil, Poppel, Alm,
Løn o. s. v. dels fremmede som Palme,
Pandan, Kaneltræ, o. s. v. Opsøger vi nu de
Arter, som staar hin Fortidens nærmest, ser
vi, at nogle endnu voxer i de midtre og
sydlige Dele af Europa; men et endnu større
Antal tilhører de forenede Stater i
Nordamerika, mange maa man søge i det tropiske
Amerika, mange i de hede Egne af Asien,
en Del i Afrika, en Del paa Øerne i
Atlanterhavet, en Del paa Nyholland. Det synes
saaledes, som om Efterkommerne af hine
Tertiærtidens Planter har spredt sig i alle
Verdensdele dog vel mest i varme Egne af
Jorden. (Mellem Isothermerne-f-15°+ 25° C.)
Den yngre tertiære Flora tyder altsaa,
betragtet i sin Helhed, paa et Klima
varmere end Europas nuværende. Efter Heer
skulde Middeltemperaturen ved Begyndelsen
af den yngre Tertiærtid være omtrent 9° C.
høiere end nu. Ved at betragte de enkelte
Lag nøiere kan vi imidlertid udfinde end
mere. Sammenligner man
Planteforstenin-gerne fra Island med dem fra Italien, finder
i’ man, at de fra førstnævnte Sted har et
forholdsvis nordligere Præg end fra sidstnævnte.
I de mellemliggende Egne finder man
Overgangsforhold; detfremgaar heraf, at Varmen
dengang var fordelt efter Zoner, som
nutildags, noget, som de Forskere, der har
beskjæf-tiget sig med hidhenhørende Forhold, ikke
, synes ville gaa ind paa for de ældste Perioders
f. Ex. Stenkulsperiodens Vedkommende.
Det er endvidere fremgaaet af
Undersøgelserne, at Væksterne i de yngre Lag
tyder paa et koldere Klima end de i de
ældre, at Temperaturen altsaa ikke alene
under Perioden aftog mod Nord men ogsaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
