- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
47

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

men“ Stockholm 1872. Et glædeligt Vidnes- I
byrd om den stigende Udbredelse af
naturhistoriske Kundskaber kan man finde deri, at
Udgiveren umiddelbart efter Afslutningen af J
Hovedværket har maattet give et Supplement j
til det (Ornitbologiske Bidrag til Danmarks i
Fauna. 1877).

Om en af Kaptajn C. G. Magius opfun- i
den Vindmaaler bar Prof. C. Holten givet en I
Meddelelse i Videnskabernes Selskab. (Over- j
sigt over V. S. Forhandlinger etc. i Aaret
1877).

Denne nye Vindmaaler udmærker sig særlig j
ved den simple og lidet udsatte Konstruktion, j
Den dannes nemlig kun af et lodret staaende j
Rør, hvis øverste Aabning er noget indsnøret. |
Røret anbringes f. Ex. paa en bøj Flagstang.
Fra dets nederste Ende gaar en Rørledning af
Gasledningsrør eller Kautschuk ben til et
Maa-lerør. Saa snart det blæser, bevirker Vinden
en Sugning i den opstaaende Rørspids, og
Styrken af denne Sugning, Formindskelsen i
Tryk, kan aflæses paa Maalerøret. Erfaringen
bar vist, at Sugningens Størrelse er, i det jj
mindste indenfor visse Grænser, uafhængig af I
Aabningens Størrelse, saa at forskjellige
Exem-plarer af Sugespidsen, som Opfinderen har
kaldt det, give samme Resultat. Ja Aabningen
bar endog været saa tilstoppet af Sne, at man
ved at puste ind i Ledningen ikke har kunnet
mærke nogen Gjennemtrængen af Luften; men I
Maalerørets Angivelse var dog uforandret. Led- jl
ningens Vidde bar ingen Indflydelse, ja Kapt. I
Magius bar endog forsøgt paa at tilstoppe den
med en Bomuldsprop, der var haardt rullet
mellem Fingrene og stoppet ind i Røret med j|
et Penneskaft; men Maalerørets Angivelse blev jj
ikke forandret derved.

Tbeorien har, saa vidt Prof. Holten véd, |l
endnu ikke formaaet at angive, i hvad Forhold ’!
Sugningen staar til Vindens Hastighed; men i
denne Henseende deler dette Instrument Skjæbne
med alle andre Vindmaalere. Imidlertid har
Bestyreren for det meteorologiske Institut i ||
Kjøbenhavn meddelt, at man, ved at
sammen-ligne Sugespidsens Angivelse med den
skjøn-nede Vindstyrke, har fundet Overensstemmelse !
imellem begge indtil Vindstyrken 7 (trerebet |
Merssejlskuling), medens det for stærkere Vinde |j
saa ud, som om Sugespidsens Angivelser vare
noget for lave, hvad der dog maaske kan
hid-røre fra, at de stærke, altsaa sjældent indtræf- |

fende Vinde muligvis gjøre for stærkt Indtryk
paa Skjønnet. Sugespidsen har været prøvet
om Bord paa flere Fartøjer og vist sig meget
tilfredsstillende.

Mindre Meddelelser.

Den største af alle I1 ugle er den nu,
saavidt man ved, uddøde Moa paa New{Zeland,
der opnaaede en Høide af 12 til 14 Fod og
altsaa kunde blive mere end dobbelt saa høi
som en meget høi Mand. Moaen kunde som
Strudsen ikke flyve. De Indfødte fortælle, at
den endnu i deres nærmeste Forfædres Tid
fandtes i Skovene, hvor den lavede sine Reder
af de paa New*Zeland i store Mængder
voksende Bregner. Nu og da anstilledes store
Drivjagter; man søgte under disse at jage
Fuglene ud i Vand, hvor de paa Gruud af sin
Ubehjælpelighed blev et let Bytte for
Forfølgerne. Der er en Mulighed for, at disse
kjæm-pemæssige Fugle endnu ikke skulle være ganske
uddøet; man fortæller nu, men maaske er det
blot Opdigt, at der endnu skal findes nogle
faa levende Exemplarer i Nærheden af
Cooks-strædet. Temmelig vel vedligeholdte Fjedre
skal man i ethvert Tilfælde have faaet fat paa.

Absintli. En Lykke for vore nordlige
Lande er det, at man hos os endnu ikke er
begyndt at nyde de alkoholiske Drikke i den
rafinerede Skikkelse, som er saa almindelig i
Frankrig og Sydeuropa, Absinthen. Denne
Drik erholdes derved at man støder
Grenspidserne af Malurtplanten (Artemisia absintium.
Den findes hist og her i det sydlige Norge)
med noget Augelikarod, Sternanisfrø og
Majoran i Alkohol. Dernæst destillerer man, idet
der samtidig til hver Liter Alkohol sættes et
Gram Anisessents. Paa denne Maade faar man
en lys grønlig Likør. Da det ikke altid lykkes
at faa den forønskede Farve frem, tilsættes
desværre ofte skadelige farvende Substanser ja
undertiden endog den rent ud giftige
Kobbervitriol. Men selv uanseet disse Iblandinger virker
Absinthen skadelig nok. Den stimulerer
Nervesystemet men drager tillige efter sig de
•slemmeste Slappelsessymptomer, tilslut Delirium.
Dens skadelige Virkninger, der ere langt mere
haardnakkede end ved almindelig Brændevins-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free