Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
at vi havde smeltet Vox nede paa Bunden.
Drages Stemplet op fra Voxets Overflade,
vilde dets Volum derved ikke i nogen
mærkbar Grad forandres; hvor høit op Stemplet
end stod, Voxet vilde altid række til samme
Høide i Cylinderen. Skjøves Stemplet atter
ned, vilde vi, naar det havde naaet Voxets
Overflade, snart møde en uovervindelig
Modstand mod en videre Bevægelse nedover.
Udføres et saadant Experiment, som j
oven nævnt, med Luft, saa vil vi ikke alene
finde, at Luftens Volum er foranderlig, men
ogsaa, at den indespærrede Luft bestandig
selv søger at drive Stemplet opad, saa at
vi, om vi vil holde det paa et bestemt Sted,
maa holde igjen — trykke det nedover med
en vis Kraft. Luften øver altsaa altid et i
Tryk ud paa Stemplet og følgelig ogsaa paa :
de andre Vægge af det Rum, hvori den er
indesluttet. En nærmere Undersøgelse vil
strax vise, at dette Tryk er forskjelligt, alt
efter som Stemplet staar høit eller lavt o:
alt eftersom den indespærrede Lufts Volum
er stort eller lidet. For at bestemme dette
Tryk, som Luften øver paa Stemplet i en vis
Stilling, behøver vi kun at anbringe Vægte ;|
ovenpaa dette, indtil det biir staaende, naar j
vi slipper det; istedetfor Vægte kan vi bruge I
Kviksølv, som vi helder ovenpaa
Stemplet, indtil det biir staaende paa det bestemte i
Sted*). Høiden af Kviksølvet vil da give
os et bestemt Maal for Kviksølvets Vægt
o: for Luftens Tryk. I Virkeligheden, naar
man maaler Luftens Tryk paa en Flade, saa j
er det ialmindelighed netop Høiden af den
Kviksølvkolonne, som vilde trykke ligesaa
stærkt paa Fladen som Luften, man
bestemmer. Vi vil nu finde, at jo mer Kviksølv, vi
fylder paa, jo høiere det altsaa staar over ,
Stemplet, desto dybere staar dette, til Tegn
paa, at jo mindre Luftens Volum er, desto
*) Vi forudsætter i det Følgende, at der ikke er Luft
ovenfor Stemplet, og at dettes Vægt er saa ringe,
at den kan sættes ud af Betragtning, saa at det ene- |
ste, der driver Stemplet nedover, er Vægterne eller
Kviksølvet, som findes ovenpaa det.
mer kan den bære, desto større er dens
Tryk udad. Naar vi nu holder Luftens
Temperatur uforanderlig, vil vi finde, at der
hersker en simpel Forbindelse mellem Luftens
Volum og dens Tryk. Stod saaledes
Stemplet lm. over Bunden, og var Høiden af
Kviksølvet ovenpaa Stemplet 100mm, saa vilde
Stemplet synke ned og blive staaende
V2m over Bunden, om vi fyldte Kviksølv paa,
indtil dets Høide udgjorde 200mm; idet
Luftens Volum altsaa er formindsket til det
Halve, er Trykket voxet til det dobbelte, da
den nu kan bære en dobbelt saa høi
Kviksølvkolonne. Fyldes Kviksølv paa indtil
300mm over Stemplet, vilde dette synke ned
indtil Vs™ over Bunden o: for at faa Luften
til at øve et 3 Gange stort Tryk som før,
maa vi formindske dens Volum til */, af det
oprindelige o. s. v. Vi ser nu strax Loven:
Luftens Volum formindskes i samme
Forhold som dens Tryk forøges (eller nøiagtir
gere udtrykt saaledes, at Produktet af den
givne Luftmasses Volum og af dens Tryk er
konstant). Dette gjelder ganske almindelig,
hvilken Gas vi betragter. Efter Mariotte og
Boyle, som først iagttog denne Forbindelse
mellem Luftens Tryk og dens Volum,
kaldes denne Lov enten Mariottes eller
Boy-les Lov.
Lignende Egenskaber som Gasarterne
viser de saakaldte Dampe. Opvarmer vi f.
Ex. Vand tilstrækkelig, saa ser vi, at der
danner sig Blære i dets Indre; disse stiger
op til Overfladen, idet de vider sig ud, og
springer itu, naar de naar denne — Vandet
koger, som man siger. Da Blærerne holder
sig i Vandet, ja selv vider sig ud under
Opstigningen trods Trykket af den ydre Luft,
som hviler ovenpaa Vandet og søger at presse
det sammen, saa er det Tegn paa, at de
indeholder et Legeme, der ligesom Luften
øver et Tryk udad og derfor søger at vide
sig ud saameget som mulig. Dette Legeme
kaldes Vanddamp, og dette Exempel viser,
at Vandet, altsaa en Vædske, kan bringes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
