Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
mig saaledes at maatte være den, at øvre
Melkedalsvand — med et eller flere Aars
Mellemrum — eftersom
Sommertemperaturen er større eller mindre — efterhaanden
fyldes, indtil Vaandstandeu er steget saa højt,
at Vandmassens Vegt formaar at overvinde
Bræens Modstandskraft. Herved maa altsaa
en hurtig Udstrømmelse finde Sted fra
Øvre til Store Melkedalsvand. Dette har saa
meget lettere for straks at afgive den
tilførte overflødige Vandmasse, som det,
foruden sit vanlige Afløb i sin sydøstre Ende
har et tilfældigt der ved en Niveauforhøjelse
af blot et Par Fod straks kommer i
Virksomhed.
Til Sammenligning med ovenstaaende
Meddelelse fra vor bekjendte Karttegner,
Kaptein Hertzberg, tilføies her noget om
tilsvarende Forhold i Schweiz.
Det Følgende er hentet fra Reclus
Værk „La Terre". Dranse-Elven, som er en
Bielv til Rhone, gaar gjennem Bagnes-Dalen
i Nærheden af Mont Rosa. Fra en
Sidedal kommer her Giétrozisbræen ned i
Dalen. Om Vinteren trænger Isbræen frem
og har herved flere Gange spærret
Dranse-Elven. Is-Dæmningen pleiede indtil Aaret
1818 at smelte bort lidt efter lidt om
Vaa-ren, saa der aldrig var nogen Ulykke at
befrygte. I det nævnte Aar skede en
Forandring heri. Der skred dengang en
saa-dan Masse Is ned i Dalen, at Elven
aldeles spærredes og forvandledes til en stor
Sø. Denne var i Begyndelsen af Mai
omtrent en halv Fjerding lang og paa sine
Steder 240 Fod dyb. For hver Dag vokste den
omtrent 3 Fod. Faren var frygtelig for
Beboerne længer nede i Dalen. De gav sig
til at grave et kunstigt Udløb gjennem Isen og
formindskede ogsaa derved Søen ikke saa
lidet. Men pludselig den 1G Juni Kl. 4 om
Eftermiddagen gav Dæmningen efter. Med
engang styrtede Vandet medrivende Ismas-
ser og Klippestykker ned gjennem Dalen. I
20 Minutter var Søen tom. Den skrækkelige
Flom bortskyllede i et Øieblik Huse og Træer,
Ager og Eng. Som en 300 Fod høi Lavine
bestaaende af Vand, Jord, Træer og
Tømmer styrtede den udover Slettelandet. Forud
gik en tæt, sort Røg som af en Ildebrand.
Skaden var umaadelig ikke alene i
Dranse-Dalen, men ogsaa langs Rhonens Bredder.
For at undgaa Gjentagelse af lignende
Ulykker sørger man nu for hvert Aar at
holde aaben den Tunnel under Isen,
hvori-gjennem Elven under almindelige
Omstæn-|S digheder tager sit Løb.
Edisons Talemaskine.
Yed O. P.
Mr. Tomas A. Edison er en Mand paa
noget over tredive Aar. Han var først
Te-legrafist; senere kom han til New-York og
nedsatte sig der som „Opfinder". Han skal
ji have løst over halvandet Hundrede
Patenter. Den sidste af hans Opfindelser er dog
fremfor alle hans Mesterstykke. Det
Instrument, han har construeret, maa
utvivl-jj somt regnes for Aarhundredets Vidunder i
akustisk Henseende. Det kaldes „den
ta-i lende Fonograf". Vilde man optage
Indianernes Maner at udtrykke sig paa, kunde
man oversætte det „Lydskriveren, som
taler". Instrumentet har vakt saa
almindelig Interesse, at en nøiere Beskrivelse vist
vil være Tidsskriftets Læsere velkommen.
Alle Talemaskiner kan henføres til to
Typer. Professor Faber i Wien har
construeret den fuldkomneste af den ene Slags;
Edisons er den eneste, som existerer, af den
anden. Faber studerede de Organer, ved
hvilke den menneskelige Tale frembringes,
og gjorde dem etter. En Pibe, hvis
Tonehøide kan varieres, frembringer Vokalerne,
en oval Hulning, hvis Størrelse og Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
