Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Gauge netop i
Oli-vinsten, aldrig i
andre Bergarter.
Intet er derfor
naturligere, end
at Bønderne, som
fandt Stene af
Asbest i Jorden
eller i Elvene, tog
dem for forstenet
Træ. I Tidernes
Løb er der saa
føiet nye
Vidundere til det
oprindelige Sagn.
Forresten gives
der ogsaa andre Steder i Norge, hvor der
omtales Myrer med forstenende Kraft,
saa-ledes Ringsmyren paa Ringeriket. Fogden
Ivar Wiel fortæller i sin Beskrivelse over
Ringerikes - og Hallingdals Fogderi, „at de
Stager, hvormed nogle Drenge havde dræbt
hverandre, vare ved Tidens Længde bievne
saa haarde, at man ikke kunde skjære i
dem i den Del af dem, hvormed de havde
staaet i Myren, medens derimod den øvrige M
Del, som havde staaet ovenfor var skjør
som Træ.“
En irsk Forfatter Giraldus Cambrensis,
der levede i det 12te Aarhundrede, har hørt
om disse Sagn fra Norge; men ved at gaa
fra Mund til Mund er de bievne adskillig
vidunderligere, end de fra først af var; han
fortæller, at der i Norge er en Kilde, som
paa Grund af Kulden har en stærk
forstenende Kraft; ikke alene Træ, men ogsaa
Linklæder stivner der efter et Aars Forløb
til den haardeste Sten“. En Biskop i Oslo,
som havde fortalt dette til Danekongen
Valdemar, fik med sig en Serviet af ham for at
prøve Sandheden og bragte den Aaret efter
tilbage; den Del, som havde ligget i Vand,
var bleven til Sten; men det øvrige var
som før.
Medens jeg finder Forveksling af Asbest
og forstenet Træ
at være den
rimeligste Forklaring
paa Fortællingen
fra Birkedalen, kan
det nok være, at
der virkelig gives
forstenende Myrer.
BergmesterDr.
Tel-lef Dalill har
saa-ledes paa Lindøen
paa Bømmelø
fundet en til en
Jern-erts (Brunjernsten,
Myrmalm)
forvandlet Birkekvist.
Forud for Forvandlingen synes den at have
ligget i Havvand, da den saa ud til at
være gjennemsat af et hult Rør efter en
li Boremusling. I Nærheden var en forvitret
Gang af Svovlkis. En Prøve ligger nu i
Universitetets Mineralsamling.
Fjeldplanternes Opvaagnen om
Vaaren.
(Efter Thomé: Bau und Leben der Pflanzen).
Sneen og Isen smelter. Planterne, som
sov Vinteren over, vaagner lidt efter lidt.
Mange sover endnu; de nøisomme strækker
dog allerede op sine Blade og Blomster.
, Neppe træffer den første Solstraale de smaa,
blot et Par Tommer lange Fjeldvidjer, saa
begynder de allerede at blomstre, uagtet det
vil vare Uger, før de kunne begynde at
opsuge Safter af den nu saa stivfrosne Jord.
Solen tør blot Saften i de yderste Skud
og Knupper, og disse fuldender sin Opgave,
medens den største Del af Organismen, den
underjordiske Træstamme, endnu ligger i
j Vintersøvnen og maaske blot i gunstige Aar
opnaar at faa fuldstændigt Saftomløb og
dertil svarende Vækst. Dette kan vi vel
Fig. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
