- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
114

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

da ogsaa med saa stor Evidence eller
saa-megen Tilforladelighed og for saavidt mange
Tilfældes Vedkommende, at de byde en næsten
uafviselig stærk Analogi for den Antagelse,
at den omhandlede Paralellisme er
gjennem-gaaende i den hele Skabningsrække, og at
der finder en virkelig Kausalforbindelse Sted
mellem en Arts eller en Dyrgruppes
Intelligents og de Livsbetingelser, hvorunder den
er bestemt til at leve.

Det er paa denne Overensstemmelse
mellem de nævnte to Ting, jeg i det
Følgende vil anføre nogle Exempler fra
Fuglenes Klasse, i hvilken jeg har liavt bedst
Anledning til at gjøre mig Rede for samme;
og skal jeg i denne Hensigt først betragte
nogle hverandre nærstaaende eller til samme
Gruppe hørende Arter, men som alligevel i
den nævnte Henseende danne rene
Modsætninger.

Saadanne ere f. Ex. Dalrypen og
Fjeld-rypen, hvilke ellers i saa mange andre
Henseender staa hinanden overmaade nær.
Men medens den første ikke overgaaes af
nogen af vore andre liønseartede Fugle i
Kløgt og Alsidigheden af dens Livsyttringer
og idetlieletaget viser en mere end alminde- I
lig udviklet Intelligents, er derimod
Fjeldrypen en af vore stupideste, ja, som det
synes, en reent tosset Fugl. Selv dens større
eller mindre Skyhed — hvortil hele
Forskjellen i dens Maade at være paa saagodtsom
udelukkende indskrænker sig — retter sig
alene efter det forskjellige Veirlag og har
ikke — som det derimod er Tilfældet med
de kløgtigere Arter — sin Grund i nogen
Erfaring fra gjentagne Efterstræbelser fra
Menneskenes Side. — Om Dalrypen hedder
det specielt i min Afhandling om samme i
„Erfaringer fra Jagten paa det mindre Vildt
i Norge„Den er af etlet, livligt og
sangvinsk Temperament og hører til de saakaldte
praktiske Hoveder, der ikke lettelig komme
i Forlegenhed, idet de strax vide at
orientere sig i hvilkensomhelst Situation og
for-staa at læmpe sig efter Forholdene. Over-

hovedet har Dalrypen som Art betragtet
ingen bestemt udpræget eller paaviselig
Karakter, saaledes som f. Ex. Fjeldrypen,
Hjerpen, Raphønsene og Dobbeltbekkasinen.
Dertil er nemlig det Individuelle hos denne
Fugl blevet for stærkt udpræget paa
Bekostning af Artens Fællestypus. Der findes
neppe nogen europæisk Vildtsort blandt
Fuglene, hvis enkelte Individer mindre kunne
betragtes som blotte Exemplarer eller
Gjentagelser af en saadan Fællestypus, hvilket
derimod i langt høiere Grad er Tilfældet
med enhver af de ovenfor exempelviis nævnte
Fuglearter. Medens de enkelte Individer
af disse i Regelen bære sig ad paa samme
Maade, og det, hvad enten de leve
selskabelig som Raphønsene eller hver for sig som
Bekkasinerne, synes det derimod, som om
hver enkelt Dalrype ialmindelighed blot fulgte
sit eget Hoved uden at binde sig til nogen
bestemt Regel eller Sædvane og uden noget
Hensyn til, hvad de andre i samme Flok
gjøre.“ — „Jeg skal her blot foreløbig minde
om alle de forskjellige Maader, hvorpaa de
bære sig ad for at undgaae Jægerens og
Hundens Efterstræbelser og alle de Kneb,
de derunder anvende; videre om den store
Forskjellighed i deres Flugt, eftersom de ere
mere eller mindre skye, og eftersom de tro,
at der er mere eller mindre Fare paafærde,
i hvilken Henseende isærdeleshed de gamle
Hanner excellere i de forskjelligste
Variationer; og endelig om, hvorledes de, modsat
deres Samslægtninge, Fjeldryperne, stedse
vide at indrette sit Opholdssted efter Veirets
og Aarstidens uregelmæssige Vexlen, idet de
altid flytte til saadanne Steder, hvor de
under deres fremadskridende Farveskiftning
saavel Vaar som Høst mindst ere udsatte
for at opdages af sine Fiender. — I god
Overensstemmelse med de ovenanførte
Egenskaber ere Dalryperne endvidere som Fugle
af et muntertog letbevægeligt Temperament
stadig i Rørelse, hurtige og livlige i sine
Bevægelser, høirøstede, kjække og støiende,
samt af .et selskabeligere Gemyt end nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free