Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
omtrent 3 Mil vest for Kristiania. Medens
Træet var ungt, blev det omblæst af Stormen,
og det saaledes, at en af Rødderne blev
bøiet over Jorden. (Se længst tilhøire paa
Tegningen). Af denne Rod er der skudt op
et omtrent 5 Fod høit Træ. Ved a er der
Rødder, ved b er der skudt op et 10 Fod
høit Træ, ved c er et uddøet lidet Træ, ved
d gaar der Rødder ned i Jorden, og lier er et
Træ skudt i Veiret; endelig har Toppen af
Stammen bøiet*» sig og vokset op til et
selvstændigt Træ. Den Del af den
horison-taltliggende Stamme, som er mellem b og c,
er ganske uddøet.
Noget lignende til disse forskjellige
Vok-semaader er den eiendommelige
Kronedan-nelse, hvoraf Fig. 5 viser et Eksempel. Den
er sandsynligvis en Følge af gjentagne
Beskadigelser. Den afbildede Gran stod i
Nærheden af Horten indtil Høsten 1861, dåden
blæste omkuld i en Orkan. Den havde
en Høide af omtrent 65 Fod. Grenene vare,
som man ser, først voksede ud i horisontal
Retning og havde derpaa bøiet sig opad.
Aneroidbarometret og dets
Anvendelse til Høidebestemmelser.
Af Karl Hesselberg. Assistent ved det meteorologiske
Institut.
Det har længe været bekjendt, at man
ved at suge Luften ud af et Rør, der
udmunder i en Vædske, bringer Vædsken
til at stige op gjennem Røret. Nu ved
alle, at dette skyldes Trykket af det
Jordkuglen omgivende Luftlag. Til Aaret 1643
havde imidlertid Videnskabens Dyrkere
forgjeves anstrengt sine Hoveder med
Løsningen af dette Problem. Man havde maattet
lade sig nøie med den lidet tilfredsstillende
og lidet videnskabelige Forklaring, at
Materien havde „Rædsel for lufttomt Rum“
(horror vaciii).
Toricelli løste Knuden. Han indsaa, at
denne Vædskers Stigen i lufttomt Rum maatte
tilskrives Luftens Tryk, og at en Vædske
maatte stige saa høit i Røret, at den hævede
Vædskesøile netop var lig Vægten af en
Luftsøile af samme Tykkelse og af
Atmosfærens Høide. Herigjennem kunde man
følgelig direkte maale Luftens Tryk. Toricelli
blev Barometrets Opfinder.
I Barometre anvender man Kviksølv,
der paa, Grund af sin Tyngde kun stiger ca.
760mm-, hvorimod Vand, da det er 14 Gange
saa let, ved Udpumpning af Luften kan hæves
hele 10.3 Meter eller 33 norske Fod.
Den Tanke.laa nu nær, at hvis Luften
virkelig har Vægt og altsaa udøver et Tryk,
saa maa dette Tryk tiltage, jo mere man
nærmer sig Jordens Overflade; thi Jordens
Tiltrækningskraft — Tyngdekraften — vil
virke stærkere og stærkere indad imod dens
Udgangspunkt — Jordens Centrum. Desuden
vil ethvert Luftlag have at bære Trykket af
hele den udenfor hvilende Luftmasse, der
nedad mod Jorden efterhvert tiltager i
Mægtighed og følgelig udøver et voksende Tryk,
forøger Luftens Tæthed. Lufttrykket vil
saaledes aftage langsommere og
langsommere med voksende Afstande fra
Jordoverfladen.
Erkjendelsen heraf, der blev gjort allerede
5 Aar, efterat Toricelli havde opfundet
Barometret, var af dobbelt Betydning; for det
første beviste den nemlig tilfulde
Rigtigheden af Toricellis Paastand, og dertil aabnede
den nye Vidder for Forskningen, idet den
førte lige til gjennem Lufttrykkets Aftagen
fra et lavere til et høiere liggende Sted at
bestemme Høideforskjellen mellem de to
Steder d. e. til den „barometriske
Høide-maaling.“
Da imidlertid Kviksølvbarometret er et
høist besværligt Instrument at føre med paa
Reiser og allermest under Bjergbestigninger,
har Opfindsomheden som sædvanlig rakt en
hjælpsom Haand, idet Franskmanden Vidi i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
