Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
tallet af disse to Observationer. Barometret
kan nemlig være noget trægt, saa det ikke
raskt nok følger Forandringerne i
Lufttrykket. Ved den dobbelte Aflæsning kommer
Feilene til at faa modsat Fortegn; Standen
vil ved den ene Aflæsning findes for høi,
ved den anden for lav.
Na ar og hvorsomhelst Anledning gives,
bør man sammenligne Aneroidbarometret
med de paa de meteorologiske Stationer
værende Kviksølvbarometre. Oplysninger om
disses konstante Korrektioner og Høide over
Havfladen bestemt ved Nivellement vil i
Regelen kunne erholdes af vedkommende
Observator.
Efter nu at være bleven fortrolig med
Aneroidbarometrets Indretning, dets
Feilkilder og dets Brug, skal vi i det følgende
kortelig omtale Theorien for Høidemaalingen
med Barometer.
Vi har hørt, at Luftens Tryk opad
aftager langsommere og langsommere.
Opgaven bliver følgelig at udforske Loven for
denne Aftagen, hvilken imidlertid paa Grund
af de øvrige meteorologiske Elementers
Indvirkning bliver meget kompliceret. Af en
Mængde Formler, der er opstillet, haves
der trods store Fremskridt endnu ingen, der
fuldt ud tilfredsstiller alle Muligheder. Den
nyeste, bedste og mest anvendte er den
Ruhlmannske Barometerformel. Det gjælder,
at bortskaffe Virkningerne af Temperatur,
Luftens Vanddampe, Luftens egen Tyngde
og Observationsstedets Beliggenhed.
Væsentligst er Temperaturens Indflydelse. Varmen
udvider alle Legemer. Ved stigende
Temperatur bliver Luften udvidet, fortyndet og
lettere. Den stiger tilveirs for at naaLuft- j|
skikter af dens egen Tæthed. Ved Jordens
Overflade fremkommer derved en
Luftfor-tyndning, der atter udfyldes ved Tilstrømning
af den udenfor staaende Luftmasse, der rives
med af den opadstigende Strøm, som derved
vedligeholdes. Kommet tilveirs, udbreder
Luften sig til Siderne. At en saadan op-
!| stigende Strøm vil medføre væsentlige
For-i andringer i Loven for Lufttrykkets Aftagen
opad er indlysende. Spørgsmaalet om
Tem-j peraturens Indflydelse paa Luftens Tryk er
I dog endnu ei løst fuldt ud tilfredsstillende
1 af den Grund, at det endnu ei er lykkedes
’I at finde Loven for Temperaturens Aftagen
I opad, en Lov der er forskjellig, eftersom
f Luften er i Hvile eller i Bevægelse.
Aarsa-i gen til denne Vanskelighed ligger nærmest
deri, at Luften i Jordens nærmeste
Omgivelser bliver betydelig opvarmet ved
Var-meudstraaling fra Jordoverfladen; som Følge
heraf aftager Temperaturen fra først af meget
raskt, men høiere oppe meget langsomt. Man
har imidlertid med ret tilfredsstillende
Resultater anvendt Middeltallet af
Temperatu-! ren paa øvre og nedre Station som
Gjen-j nemsnitstemperatur for det mellemliggende
! Luftskikt.
De øvrige Korrektioner er af mindre
I Betydning, men maa dog anvendes, hvor
i man ønsker Resultatet med større
Nøiagtig-|| hed. De betinges af, at Luften til enhver
jj Tid indeholder Vanddampe, der ved sin større
; Lethed under delvis Fortrængen af Luften
medvirker til Dannelsen af opstigende
Luftstrømme og høiere oppe i Atmosfæren ved
sin Kondensation under Frigjørelse af bunden
Varme til dens Vedligeholdelse, — af
Observationsstedets geografiske Bredde, idet
Tyngdekraften paa Grund af Fladtrykningen
jl ved Polerne tiltager med Bredden
(Bredde-I korrektionen) og af Tyngdekraftens Aftagen
opad (Tyngdekorrektionen). Disse maa vi
imidlertid indskrænke os til blot at nævne.
Dersom det Sted, hvis Høide skal
bestemmes, ligger nær Havet eller nær et
Sted, hvis Høide er kjendt, behøver man
blot med den kortest mulig mellemliggende
Tid at aflæse Barometer og Thermometer
paa de to Steder og indføre disse Data i
Høideformelen. Dersom derimod Stedet
lig-|| ger inde i Landet og uden bekjendte Høider
I i Nærheden, bliver det nødvendigt at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
