Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Sjøormen.
Existerer den eller existerer den ikke? Det
er et Spørgsmaal, som paa en Maade ligger
udenfor Naturvidenskaben. Med et Væsen,
hvis Egenskaber endnu er saa gaadefulde, har
Zoologien for Tiden intet at gjøre.
Spørgs-maalet maa løses ad rent juridisk Vei; man
faar sammenholde Vidnerne, undersøge deres
Paalidelighed og Samstemmighed. I den
seneste Tid synes det unægtelig, som om Sagen
ad denne Vei næsten maa være bragt til
foreløbig Afgjørelse. For nylig har jo
Con-sul Andersen i Aalesund, Rektor, 6 af
Latinskolens Lærere sammesteds, foruden mange
af Byens Indvaanere, seet Dyret.
Beretningerne herom vil være de fleste
af Læserne bekjendt gjennem Avisernes
Meddelelser.
se, sjøgrønt. Nogen Skjælbeklædning eller
Manke kunde ikke iagttages.
Angaaende Muligheden af, at der, hvad
Sjøormen angaar, kunde foreligge en
Forveksling med en „Sildestørje", hvoraf flere
ogsaa skulde være seet paa Fjorden udenfor
Aalesund i de samme Dage, da afviser
Rektoren bestemt denne. Hvad dette sidste Dyr
angaar, skriver han: „jeg, som selv var
tilstede og saa det, maa bestemt benægte, at
det var det samme Dyr, som jeg saa den
forrige Dag". Consul Andersen anslaar
Længden af Sjøormen til 20 ä 30 Alen.
Sjøormen har i dette Aarhundrede kun
været lidet „paa Mode“. Vi maa vende os
til det forrige Aarhundredes Litteratur for
at se den behandlet i alvorlige Skrifter med
videnskabelig Tendens. Fremfor Alle er det
Biskop Pontoppidan, den samme, som har
skrevet „Forklaringen", der har beskjæftiget
Sjøormen. Efter Strøms Tegning i Pontoppidans „Norges Naturlige Historie".
Vi kunne supplere disse ved
etParTil-føielser, hvorfor Udg. er Hr. Rektor Voss
megen Tak skyldig. — Consul Andersen synes
at være den, som havde bedst Anledning til
at iagttage Dyret. Det kom hans Baad saa
nær, at Afstanden ikke kunde anslaaes til
mere end 2 Favne. Han saa ikke Hovedet
stikke op af Vandet; at det maatte være
temmelig bredt, lod sig dog slutte deraf, at
Skummet, som dreves tilside foran, „Vaaren",
som det hedder ined et Provincialudtryk, var
temmelig bred.
Dette Skum foran Dyret har Consulen
ogsaa udtrykt paa en liden Tegning, som han
gjennem Rektor Voss velvillig har tilstillet
Udg. Pan Tegningen ser man ogsaa antydet
en Stribe under Vandet, der tilsyneladende
angav Dyrets Tykkelse. Hovedet og Nakken
var sort, Resten af Legemet, saavidthan kunde
sig med Sjøormen. Vi skal i det Følgende
meddele det Vigtigste af det, han skriver herom.
Den meddelte Tegning er hentet fra hans
Værk: „Det første Forsøg paa Norges
Naturlige Historie" o. s. v. Kbh. 1752. 4to.
Den er udført („efter eget Øiesyn
forfærdi-get") af en virkelig Naturforsker nemlig den
navnlig som Zoolog bekjendte Prest Hans
Strøm paa Søndmør.
Pontoppidan skriver i sin Tids Stil
saa-ledes om Sjøormens eller „Aaletustens"
Beskaffenhed : „Var ikke denne sidste ved
Skaberens viise og omhyggelige Indretning deri
særdeles, at dette Hav-Dyr bestandig holder
sig i Dybet, undtagen i Julio og Augusto,
saasom dens Leege-Tiid, da den i det
aller-stilleste Havblik kommer op, men synker
igjen, saa snart Vinden giør mindste Kruse
paa Vandet, var ikke denne Indretning, siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
