Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
og ligeledes flere utydelige Høidedrag,
mellem hvilke det lier omtalte Krater for
Øjeblikket befinder sig, og i det hele taget ikke
sparet nogen Møie for at angive selv de mind- ;
ste Enkeltheder i Mare nectaris. Hans Kaart |
indeholder en Mængde af de allermindste
Kratere, selv saadanne, som senere hverken
Schmidt eller andre Iagttagere have kunnet
se, men det store Krater — mangler.
Saa-fremt dette Krater med sin gaadefulde,
røgfarvede Ring havde existeret paa Mådler’s
Tid, vilde det umulig have kunnet undgaa
denne omhyggelige Iagttagers
Opmærksomhed; det er næst efter Ringbjerget Rosse
den største og tydeligste Gjenstand i denne
Maaneegn, hvortil endnu kommer, at dets
mørke Ring er en Fremtoning af den største
Mærkværdighed. Man kan altsaa dristig
paa-staa, at dette Krater ikke var synligt i Aa- !
rene 1830—37. Det træffer sig saa heldigt,
at dette Resultat kan bekræftes fra en anden
Side, nemlig ved Lohrmann’s Maanekaart,
et Arbeide, der i enhver Henseende staar
lige saa høit som Mådler’s. Begge
Seleno-grafer arbeidede uafhængig af hinanden, og
desto mere tilfredsstillende er det at se, at
der med Hensyn til den omtalte Egn findes
en fuldstændig Overensstemmelse mellem ;
beggp Kaart, men ogsaa hos Lohrmann
mangler dette Krater aldeles. De Høidedrag,
mellem hvilke det ligger, ere derimod
ari-givne. Lohrmann’s Arbeide begyndte 1821
og blev med Afbrydelser fortsat til 1835. Hvor
nøiagtig og opmærksom Lohrmann har
studeret og aftegnet denne Egn, fremgaar endnu
af følgende Omstændighed. Omtrent 3 Mil
Nord for det her omtalte større Krater
findes et meget mindre, der ligeledes er
omgivet af en mørk Flade, og som næsten er
en Miniaturkopi af dets større Nabo. Nu
finder man paa Lohrmann’s Kaart det lille
Krater indtegnet fuldstændig rigtig; det store
mangler, uagtet det i Kikkertens Synsfelt
er synligt umiddelbart ved Siden af det andet,
og langt overgaar dette i øinefaldende Tyde-
lighed. Hvorledes skulde Lohrmann have
overset dette større Krater, saafremt det i
det hele taget havde været synligt paa hans
Tid? Undersøger man det tredie store
Maa-neværk, nemlig Neison’s, finder man, at heller
ikke han har nogen Anelse om dette Kraters
Tilværelse. Derimod findes Krateret paa en
af de pragtfulde Tavler i Nasmyth og
Carpenter’s Værk over Maanen. At det
imidlertid ikke er opstaaet i den nyere Tid,
viser et Maanefotografi af Eutherford, der er
optaget den 6te Mai 1865. Dette fremstiller
Maanen i første Kvarter, og her ser man
begge de omtalte Kratere som mørke Pletter,
under hvilken Form de vise sig, naar Solen
staar høit for denne Egn. Endelig har Schmidt
meddelt, at han i 1842 fire Gange og i 1843
en Gang har iagttaget denne Maaneegn uden
at lægge Mærke til dette Krater; han
omtaler det første Gang den 9de Januar 1851.
Senere har han hyppig set det, og paa hans
|| store Maanekaart findes det og dets mindre
|| Nabo fremstillede karakteristisk og nøiagtigt.
Det er fuldstændig umuligt, at Lohrmann
og Mådler skulde have overset dette Krater,
der er synligt i alle Belysninger, medens
de rigtig indtegnede de lave Høie, mellem
hvilke det hæver sig, og fra hvilke det ganske
bortleder Opmærksomheden hen paa sig. Om
denne Gjenstand paa Lohrmann’s og Mådler’s
Tid endnu ikke var tilstede, eller om den
dengang og senere igjennem flere Aar var
unddraget vort Blik ved en taageagtig Bedækning,
kanikke afgjøres med Sikkerhed. Men naar
man husker, at de nævnte Maaneiagttagere i
denne Egn, som sagt, saa mange flade Høie og
meget smaa Kratere, bliver Muligheden for
en taageagtig Bedækning af denne Region
meget ringe, og man kan derfor med største
Sandsynlighed antage, at Krateret er opstaaet
siden hin Tid.
Det sjette Tilfælde, der ligesom det sidste
angaar en virkelig Nydannelse, tilmed i stor
Maalestok og foregaaet i de sidste Aar, er
ligeledes konstateret af Klein. Det er navn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
