Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
bagover. Mest eiendommelig er mundens rand. Den danner en
elegant S-form og mundvigen bøier sig bagtil temmelig lodret ned for
at gaa ned under og rundt øinene. Underlæben biir derved
relativt meget høi: dens rand viser sig bølgeformet. Den
overordentlige høide af hovedet er meget merkværdig og danner en
fremtrædende forskjel fra grønlandshvalens. Forlemmerne er relativt
brede og lange. Legemets øverste konturlinje sænker sig lidt bagenfor
blæsehullerne for atter at hæve sig ligesom hos grønlandshvalen.
Naar nordkaperen ligger stille i vandskorpen, vil den efter al
rimelighed have den største lighed med grønlandshvalen. Deraf
hidrører visselig den antagelse blandt hvalfangere, at de tror at
have seet »grønlandshval« i det nordlig tempererede Atlanterhav,
mens de i virkeligheden har seet »norkaperen«. Angaaende farven
er grønlandshvalen hvid eller lysfarvet under bugen i modsætning
til nordkaperens næsten sorte farve. De sorte barder ligner
grønlandshvalens, men er paa langt nær ikke saa lange, nemlig 5—7
fod, mens den sidstes barder er 11—14 fod. Desuden har de
ikke saa fine haar og er ikke af den fine kvalitet, hvorfor deres
værdi er ringere. De kaldtes af Nantucket-hvalfangerne (18de
aar-hundrede) for „the seven feet bone11 og ansaaes for meget siettere
end de fra ishavet, idet de sagdes at være skjøre og brækkelige i
sammenligning med disse. De slutter sig i saa henseende mere til
sydhavshvalens barder. Imidlertid er disse rethvalbarder af
meget stor værdi i det hele taget og danner en meget
væsentlig del af udbyttet ved fangsten, ligesom de hidtil fangede
»rethvalarters« barder er langt mere værdifulde og
hensigtsmæssige til teknisk brug end finhvalernes.1)
Nordkapernes udbredningsfelt er den tempererede del af
Atlanterhavet, fra Syd-Carolina og Bermudasøerne i vest og
Middelhavet i øst op til Ishavet. Hvorvidt den er gaaet sydligere er mig
ikke bekjendt. Angaaende dens nordlige udbredning fremgaar det
af Es c hr i cht s og Reinhardts klassiske arbeide over nordhvalen,
at den ikke har gaaet op i isen, og den neppe har berørt
l) Kun seiehvalens barder viser en med rethvalbarderne mere overensstem-
mende karakter; dog er seiehvalbarderne smaa og tynde og kan derfor vistnok
kun i ringe grad erstatte de andre. Paa den efter mit initiativ istandbragte
hvaludstilling i Hamburg i 1884 fik jeg det store firma H. C. Meyer jun. til at prøve
seiehvalbarderne, som de fandt meget anvendelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
