Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Fra forste halvdel af dette aarhundrede hører man intet til „the
black whale“ og det er først ved prof. Cope’s korte beskrivelse i
1865 af en »rethval« fra den del af Nord-Amerikas kyst, der ligger
i den tempererede zone, at denne »anden art« af rethvaler igjen blir
bekjendt.
Dens hyppighed og dermed ogsaa dens fangst ophørte
tidligere i Europa. Da man (englændere og hollændere) i
begyndelsen af det 17de aarhundrede begyndte at forfølge
grønlandshvalen (ogsaa kaldet nordhvalen) ved Spitsbergens kyster, hvor
man fandt denne i store mængder, gik nordkaper- eller
biskayerhval-fangsten paa europæisk side rent af mode, saameget mere som dens
antal var saa reduceret, at den allerede fra slutten af det 17de
aarhundrede ikke var hyppig. Man hører i det 18de aarhundrede vistnok
tale om nordkaper, men den maa i ethvert fald da have optraadt meget
sjelden i europæiske farvande; thi forfatterne fra det 18de aarhundrede,
som beretter om den, synes mest at bygge paa efterretninger fra
tidligere dage. Klein (1740) kalder den balæna glacialis o: ishvalen,
et meget uberettiget navn for nordkaperen, der aldeles ikke havde
sin udbredning ved isen og La Cepéde (1804) opstiller arten
»nordkaper« grundet paa tidligere beretninger, men C u vi er antager den
for ikke nogen egen art, idet han følger Scores by, der i sit store
verk (Account of arctic regions, 1820) opstiller nordhvalen som den
eneste rethval i de nordlige farvande. Biskayernes hval antager
Scoresby at have været en finhval og nærmest den ved vore kyster
bekjendte vaagehval, idet han ved mangeaarig erfaring kjendte
grønlandshvalens natur for godt til at skulle antage, at den nogensinde
skulde have gaaet ned paa Frankrigs eller Spaniens varme kyster.
Dette kunde dog Cuvier ikke gaa med paa, men støttende sig til
Scoresby’s antagelse, at nordkaperen og grønlandshvalen var et
og samme dyr, forlededes han til at forkaste det, som var rigtig i
Scoresby’s opfatning, nemlig om grønlandshvalens polare
natur, og han fremsatte atter den ældre theori om hvalens
gradvise tilbagevigen til ishavet i hele dens krashed. Det er denne
theori, som endnu gaar igjen hos mange, baade skrevet og fortalt,
baade hos ukyndige og hos dem, der skulde vide bedre.
Vi har indskrænket os til kun at give en skisse af denne
Atlanterhavets rethval, som fra det 11 te aarhundrede (saavidt vi ved)
indtil begyndelsen af det 17de aarhundrede var den mest efterstræbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
