Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
skraa valser udfører. Og ved denne sammensatte stræknings- og
tvindingsproces spinder de let hele rør ud af den massive blok.1)
Foruden disse forhold er der imidlertid et andet moment^ som
bidrager til rørdannelsen. Trykket fra valserne paa arbeidsstykket er
nemlig ikke paa noget punkt centralt, det vil sige, kraftretningen gaar ikke
gjennem arbeidsstykkets akse. Dette bevirker, at sammenhængen af de
indre dele brister, og at der bare af denne grund danner sig et hulrum.
Man kan let overbevise sig herom ved følgende enkle eksperiment:
Af en klump fugtig, vel æltet ler danner man en liden cylinder (f. eks.
2 cm. høi og med 3 cm. diameter). Denne cylinder lægges paa
et bord og rulles altid i en retning med en plan flade, en stiv bogperm
eller et kasselaag, der holdes noget paa skraa omtrent under en vinkel
paa io° mod underlaget. Lercylinderen vil lidt efter lidt blive længere,
men samtidig vil den aabne sig i midten, og er man tilstrækkelig let
paa haanden, vil man tilslut kunne faa frem et rør. Af den slags ler,
billedhuggerne bruger, har jeg paa denne maade fremstillet rør, hvor den
indre diameter har været lige stor som godstykkelsen. Eksperimentet
vil altid lykkes, saafremt leren er tilstrækkelig fin og har en passe
fug-tighedsgrad, det vil sige, saafremt den er tilstrækkelig plastisk.
Et staalrør, der blev dannet paa denne maade, vilde dog, selv om
man bagefter udfyldte hulrummet med en dor og valsede videre, blive
svagt og ufuldkomment. Men i det Mannesmannske valseverk blir fibrene
i staalet paa grund af den samtidig optrædende aabning, tvinding og
strækning liggende skrueformigt omkring røret. Disse rør biir derfor
meget sterkere og bedre istand til at modstaa indre tryk end rør, der
er valset efter den ældre methode. Herpaa beror opfindelsens praktiske
betydning.
Methoden er anvendelig for alle dimensioner. Fig. 7 viser saaledes,
hvorledes man ved hjælp af en tredie valse, en slags dor, der dreier
sig inde i røret, kan fabrikere store rør ligesaa vide eller videre end
den oprindelige jernstang.
Den forklaring, jeg ovenfor har givet af den mærkværdige proces,
er ikke helt tilfredsstillende. Processen lader sig overhovedet neppe
M Arbeidsvalserne virker ved friktionen udenpaa arbeidsstykket. Det er
alt-saa egentlig det yderste lag af molekylei-, som snoes og drives fremover af
arbeidsvalserne. Men da det glødende jern er i en mellemtilstand af fast og flydende,
forplantes virkningen fra de ydre molekyler af indover mod stangens indre. Alle
molekyler i tversnittet faar altsaa en vis hastighed fra venstre til høire, men den er
aftagende indover. Kaldes tversnittet ved punktet B (fig. 4) F, og
middelhastigheden hos molekylerne i dette tversnit v, og ved punktet A de tilsvarende
størrelser f og F, s aa maa stangen spalte sig op og antage hulform, saafremt f V > F V.
Ved en passe skraastilling i forhold til valsernes tilspidsning kan dette altid opnaaes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
