Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved aaret 180 ødelagde græhoppesværme Nord-Italien og Gallien, som
der berettes om i gamle krøniker. I 1749 stansede græshoppesværme den
svenske konge Karl den i2tes arme paa hans tilbagetog i Besarabien
efter slaget ved Pultava. Under Ludvig den 13de overfaldt de i 1613
egnen ved Marseille og Arles; i en udstrækning af 15,000 tønder land
blev i 7 ä 8 timer alt korn og græs fortæret lige til roden. Derpaa
overskred de Rhone og ødelagde alle marker og haver ved Beaucaire
og Tarascon. Men ved Montfron og Valabregues blev græshopperne
tilintetgjorte af stærene og andre insektædende fugle, som i store sværme
kastede sig over dette foder. I hele denne egn lod man siden samle
eggene, Arles med en udgift af 25,000 francs, Marseille 20,000 francs,
og 3000 centner af disse eg sænkedes i Rhonefloden.
Det er ikke alene i Nord-Afrika, at græshoppesværme forekommer,
men man har ogsaa optegnelser om denne plage i hele det sydlige
Europa, lige fra Spanien til Tyrkiet, det sydlige Rusland og Lilleasien;
og ligesaa fra de forenede stater i Nordamerika, fra Indien og fra Kina.
Man mindes i Frankrige endnu sværmene fra 1805, 1820, 1822, 1824,
1825, 1832 og 1834. De mest ødelæggende herjinger i Afrika, som
man endnu har gode efterretninger om, er de fra 1780, 1820 og 1845;
i deres følge kom hungersnød og pest. Algier hjemsøgtes fremdeles i
1847, 1866, 1870, 1872 og 1877; og endnu i afvigte juni maaned
ødelagdes provinsen Constantiné af denne svøbe.
Assistenten ved det naturhistoriske museum, Kunkel fra
Herku-lais, præsident i det franske entomologiske selskab, blev det
overdraget at bereise de hjemsøgte egne, og han har til generalguvernøren i
Algier indsendt en beretning om disse insekters levemaade, og tillige
givet en levende skildring af de sørgelige følger af sværmenes
herjinger. Han fortæller om kolonisternes fortvilelse og om de ødelagte og
forhungrede araberes elendighed, hvorledes de ulykkelige beboere til en
ussel pris paa markederne udbyder de faar, hornkvæg og heste, som
de ikke længer kan føde; overalt ødelæggelse, elendighed og
hungersnød for døren, med mindre da hjælpen i penge og fødemidler
mangfoldig fordobles. Man har ondt ved at danne sig et billede af de
ulykker, som saadant et græshoppeaar har i følge. I 1866 var i kredsen
Tiåret eggene udbredt over et fladerum af 8400 hektarer, i Batua over
13,000 hektarer, og det var endda den mindste del, thi massen af
græshopperne søger op i bjergene for der at lægge sine eg.
Man har før antaget, at sværmene førtes med søndenvinden fra det
indre af Sahara. Dette synes at være en feiltagelse; thi disse insekter
fødes paa eller i nærheden af den grund, hvor de anretter deres
ødelæggelser. Man har ogsaa antaget, at det altid er de samme arter, der
fra tid til anden vender tilbage, i Algier, i Grækenland, i Provence o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
