Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°
end paa det, hvor bladlusene fik raade sig selv. Det første af de to
ligestore jordstykker gav et udbytte af 6.6 gr. pr. bønnestængel, det
andet 13.7.
Myrernes tilstedeværelse var altsaa ubetinget skadelig.
Studier over nedbørens varighed og tæthed i Norge. Under
denne titel har prof. H. Mohn offentliggjort et arbeide, hvori meddeles
resultaterne af iagttagelser fra 38 norske meteorologiske stationer. For
de fleste stationers vedkommende er det den ioaarige observationsrække
1874—83, som er benyttet.
Det fremgaar af iagttagelserne, at:
Nedbørsandsynligheden*) er mindst i det indre af landet samt paa
kyststrækningen fra Mandal til Jæderen. I det store taget vokser den
fra indlandet ud mod kysten og naar sin høieste værdi i Bergen.
Antalet af nedbørtimer i en nedbørdag har i sin fordeling meget
tilfælles med nedbørsandsynligheden. Der er et minimum inde i landet
og ved Lister og et maximum i fjordene i Bergens stift.
Antallet af dage med nedbør er meget uregelmæssigt fordelt, idet
der optræder flere enkelte maxima, som ved og nordenfor Kristiania,
paa vestkysten fra Bergen til Florø, ved Kristianssund, i Lofoten og
Vesteraalen og i Sydvaranger. Indlandet har færre nedbørdage end kysten.
Nedbørens høide for aaret er mindst inde i landet (250—300 mm.)
og har flere maxima, et ved (nordenfor) Kristiania (1100 mm.), et ved
Florø og Dombesten (over 1750 mm.), et paa kysten mellem Ranen og
Salten (1000 mm.) og et i Lofoten og Vesteraalen (over 1100 mm.).
Den gjennemsnitlige nedbørhøide paa hver dag er udpræget mindst
inde i landet (2—3 mm.) og vokser udover mod kysten til maxima
ved Mandal (11.4 mm.), ved Florø og Dombesten (over 9 mm.), og
langs Nordlands kyst (over 5 mm.).
Nedbørhøiden i en nedbørtime er mindst inde i landet (Røros
0.33 mm.) og vokser ud mod kysten med maximum ved Mandal (1.74 mm.).
Det er saaledes umiskjendeligt, at havets nærhed udøver en
virkning til at øge saavel nedbørens hyppighed og varighed som dens
størrelse og styrke. Dog kan der spores adskillige lokale indflydelser.
Der er ogsaa paapeget en udpræget aarlig periode, saaledes at
nedbørsandsynligheden i det hele taget er større i de koldere maaneder end
i de varmere. Størrelsen af den aarlige variation er voksende fra
indlandet ud mod kysten.
Hvad der særlig bør studeres, naar man vil søge at finde den
lovmæssige orden i nedbørfænomenerne, er først og fremst de
nedbør-bringende vindes retning for de forskjellige stationer. Dette arbeide er
endnu ikke paa langt nær afsluttet. Dog kan der allerede nu opstilles
nogle foreløbige resultater.
Det har saaledes vist sig, at inde i det sydlige Norge er det vinde
fra østkanten, der oftest giver nedbør, mens vinde fra vestkanten giver
mindst. Vestenvindene er for en stor del udtørrede, naar de har
passeret fjeldryggen, og optræder paa østlandet tildels med føhnkarakter.* 2)
U Ved nedbørsandsynligheden forstaaes en brøk, hvis tæller er antallet af
observationer med nedbør, og hvis nævner er det samlede antal observationer.
Har man altsaa i 1000 observationer noteret 200 gange nedbør, saa er
nedborsandsynligheden = -,V
2) D. v. s. som tørre, varme vinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
