Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
staaende af til alle sider udstraalende line, men dog for det blotte
øie synlige traade.
Slegterne saprolegnia og aclilya omfatter vel tilsammen en
20—30 arter, af hvilke enkelte er høist almindelige. Alle disse
soppe kan leve paa døde dyriske levninger, og de fleste af dem
lever kun paa saadanne; de fleste er altsaa saprofyter (raadplanter).
Der er ingen af dem, som er, hvad man kalder obligate
parasit er, d. v. s. som kun kan trives som snyltere paa levende dyr.
Derimod er enkelte arter bekjendte som fakultative parasiter,
d. v. s. om de end oftest lader sig nøie med døde dyr eller dyriske
levninger, saa kan de i enkelte tilfælde fæste sig og vokse paa
levende dyr. Da soppene ikke kan leve med andet end ferskvand
som medium, saa er deres parasitisme selvfølgelig indskrænket til
ferskvandsdyr og væsentlig er det krebs, ørret og laks, som
hjemsøges af dem.
En høist dødelig sygdom paa krebsen i enkelte tyske floder —
den kaldes krebspest — foraarsages saaledes af en af disse soppe,
en aclilya; en anden art, en saprolegnia, har i flere lande — fra
Tyskland, Amerika og England har jeg seet meddelelser derom
— optraadt som en yderst farlig snylter paa laks og ørret.
Denne samme saprolegnia har ogsaa vist sig her i landet.
Overlæge Danielssen har meddelt mig, at han for mange aar
tilbage har seet den paa ørret i en liden dam ved
lungegaards-hospitalet (Bergen), og nu iaar, for ganske kort tid siden, fik jeg
mig Ira et vand i Ejeid ved Bergen tilsendt endel døde søørret, der
var angrebne af den samme sop. Disse ørret var foranledningen
til, at jeg her i selskabet vilde omtale soppen, og den paa dem
forekommende art skal jeg derfor tage som eksempel forat forklare
Dem de eiendommelige soppes levesæt og formeringsmaade.
Den ørret, som blev sendt mig, var temmelig stor, og var
tilsyneladende ganske frisk og sund og i godt huld. Indvoldene var — ialfald
for mit mindre øvede øie — aldeles sunde og friske med undtagelse af
leveren, der var lidt blød, som den efter sigende altid biir snart efter
døden. Kun huden var afvigende fra det normale: mens ørretens hud
ellers paa grund af skjælbedækningen er ganske sølvglinsende, var
den hos de døde fiske paa store flekker hvidlig, mat og ganske
glansløs, som om skjællene skulde være borte. Det var dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
