Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
sig et rigeligt indhold af kornet protoplasma (&). Naar disse grene
— efter forløbet af et par dage, hvis veiret er varmt — er bleven
fuldstændig kølleformede, opstaar der en cellevæg inde i sækken,
der afskjærer den egentlige kølle fra skaftet (fig. i, c).
I dette øverste stykke dannes sporerne, idet indholdet, som
hidtil har været en jevn, kornet masse, spalter sig op i en mængde
— 30—50 — smaaportioner. Fra først af er disse kantede, som
det sees paa fig. 1, d, og ikke synderlig skarpt afgrænsede fra
hinanden. Senere skrumper de lidt sammen, antager kugleform,
sondrer sig fra hinanden og biir til sporer.
Imidlertid har der i spidsen af sækken dannet sig en
kegle-formig opsvulmning (fig. 1, d). Tilslut aabner denne sig i toppen,
og sporerne presses raskt ud gjennem aabningen, ud i det omgivende
vand. Tildels er sporerne da kugleformige, uden nogen vedhængsler,
tildels — og vel oftest — forsynes de, allerede mens de ligger
indesluttede i sækken, med to fine haar, saakaldte fimrehaar, og
antager samtidig en lidt tilspidset form, som er afbildet paa fig. i,f, sp.
Disse haar er bevægelsesmidler, ved hvis hjælp sporerne —
som tidligere nævnt — svømmer omkring i vandet, indtil de finder
et sted, hvor de kan sætte sig fast og spire, og hvor da den
beskrevne udvikling begynder paany (se fig. 1, h og i).
Saaledes gaar udviklingen for sig paa et blærestykke, hvis en
spore har fæstet sig der, og paa nøiagtig samme maade bærer
soppen sig ogsaa ad paa den levende fisk, hvis en spore faar
anledning til at fæste sig til huden af den. Kun er der den forskjel,.
at den skader og tilslut dræber fisken, og at den først danner
frukti-fikationsorganer, efterat verten er død. Disse udbreder sig da i
vandet og forpester dette ved at muliggjøre, at andre fisk kan smittes.
Men er det da muligt, at en liden sop som denne, der kun
udbreder sig i fiskens hud og ofte kun i en forholdsvis liden del af
denne, kan dræbe en stor, kraftig ørret?
Jeg har ikke selv havt anledning til at gjøre forsøg i denne
retning, idet jeg ikke fik fat i levende ørret, mens jeg havde
soppen. Andre forskere, som har undersøgt sagen, mener imidlertid,
at soppen virkelig kan foraarsage døden hos de fiske, den angriber,
og efter hvad vi ved om bakteriernes virkning i det dyriske legeme,
er det ikke vanskeligt at tro, at dette virkelig kan være tilfældet.
I mange tilfælde, hvor dyr og mennesker dræbes af bakterier, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
