Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gule kvaster; det er som en blomsterregn over et brusende springvand!
af grønt løv. Australnegeren kan ikke tænke sig livet og vilde ikke
kunne tænke sig noget paradis uden store strækninger med xanthorrhoea
han kalder sig søn, ikke af det stolte gummitræ, men af den
beskedne-xanthorrhoea, hvis velgjerninger han ikke nok kan prise. Vi skal senere
komme tilbage til denne plante, som den indfødte udentvil vilde
kalde-sit forsyn, hvis han vidste, hvad et forsyn var for noget. I busklandet
trives ogsaa rigelige mængder af mægtige græsarter som kængurugræsset
(anthistiria) og panicum laevinode, mellem hvis tuer en rytter paa sin
hest med lethed kan skjule sig.
Overgangen mellem skoven og busklandet og de fede, ofte med
graalige klipper bestrøede græsgange, dannes af de træagtige bregner,
som vi vilde finde lige vakre som, ja kanske vakrere end, palmerne,,
hvis det ikke var, at disses nytte og den taknemmelighed, mennesket er
dem skyldig, forøgede deres skjønhed. Naar man fra ørkenen af
nærmer sig oasen, saa tiltales man i merkelig grad af disse ædle og stolte
træer, men det indtryk, de gjør paa en, den følelse, de fremkalder, den
skyldes ikke træernes egen ynde alene, men ørkenens uhygge og øiets
træthed efter synet af den evindelige brændende sand og saa den
ubevidste erindring om deres velgjerninger og deres nytte.
Palmernes tynde krone kaster en sparsom og ubestemt skygge; de
mildner om morgenen solstraalerne paa en behagelig maade, men giver
ingen tilstrækkelig beskyttelse mod middagssolens ildregn. Ganske
anderledes med Australiens bregneskove. De solide tykke stammer med sit
tætte dække af brune luftrødder naar aldrig nogen synderlig høide og
bærer i toppen en tæt krans af fine og sterke, dristigt bøiede
bladstilker, som deler sig og deler sig paany indtil de fineste forgreninger,
som bærer smaa blade. De broncefarvede undersætsige stammer,
besatte med spiralstilkede skjæl og ofte beskyttede af skarpe pigge, staar
som tætte søilerader, overhvælvede med et grønt dække af
sammenstødende kroner, som hist og her lader den blaa himmel skinne igjennem
og giver bundter af skarpt sollys adgang til de høitidelige hvælvinger,
som ved sit svage lys minder om Indiens underjordiske helligdomme. .
Lyset trænger ind og kastes tilbage fra alle kanter, forgyldende en
græstue her og en mosdot et andet sted, indtil det taber sig og
forsvinder, efterladende et halvlys som i et akvarium. Særlig mosen trives
og breder sig i dette halvlys og dækker med sine forskjellige arter og
nuancer alle mulige ting, jorden, stenene og træstammerne, mellem hvis
skjæl dotterne sætter sig fast. Kun de tynde, haarde og glatte stammer
og stilke er nøgne, enhver brækket gren eller raadnende stamme bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
