Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Jeg behøver ikke at gjentage historien om spektralanalysens
opdagelse og om dens første anvendelse, dertil har den været fortalt for
ofte. Vi erindrer vist endnu, hvilken almindelig og uhyre opsigt det
vakte, dengang man underkastede solens atmosfæie en kemisk analyse
og paaviste i den tilstedeværelsen af de fleste af vore jordiske metaller.
Vi ved, hvorledes denne analyse snart udstrakte sig til stjerner og
taage-pletter, og hvorledes videnskaben dengang kunde forstaa universets
materielle enhed, denne videnskabens uhyre vigtige erobring, som har
givet ideen om en udvikling det solideste grundlag, den til nu har faaet.
Da nu jorden har været en glødende klode, som allerede har
gjen-nemgaaet en hel række af perioder, før den naaede sin nuværende
tilstand, og da alle disse fænomener har sin grund i afkjølingen, kan vi
slutte, at solen, som er dannet af de samme elementer, ogsaa maa,
rigtignok uendelig meget langsommere, men ikke destomindre lige
uund-gaaeligt, gjennemgaa de samme faser, være underkastet en tilsvarende
udvikling.
Og kan nu stjernerne, som er dannede af lignende elementer,
unddrage sig denne samme store lov?
Vi kan her føie til, at Herschels antagelse, ifølge hvilken de
taage-pletter, som ikke ved teleskopets hjælp lod sig opløse i en mængde
stjerner, var kosmisk stof og ikke stjernehobe, som paa grund af afstanden
ikke lod sig opløse, er blevet bekræftet paa den mest slaaende maade
af Huggins, som virkelig fandt, at disse uopløselige taagemasser viste
de eiendommehgheder, som er egne for glødende gasmasser.
Det er altsaa berettiget at tale om udvikling ogsaa hos stjernerne,
ogsaa om dem at bruge ordet alder, noget som forresten er en simpel
følge af det første.
Dette er den gruppe opdagelser, som har ledet til indførelsen af
læren om udvikling ogsaa i den astronomiske videnskab.
Lad os nu undersøge, hvortil videnskaben støtter sig, naar den skal
bestemme stjernernes relative alder.
Det, den støtter sig til, er det spektrum stjernerne giver,
beskaffenheden af det lys, de udsender.
I sin almindelighed kan man sige, at jo høiere et færdigdannet
himmellegemes temperatur er, desto mere lys vil det udstraale og i
desto længere tid vil det vedblive at være en bekjendt stjerne.
Disse himmellegemernes beskaffenhed er vel endnu ikke saa
fuldstændig bragt paa det rene, at vi med sikkerhed kan angive, under
hvilke omstændigheder denne almindelige regel holder stik, under hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
