Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
dyret til bedre at holde sig fast, det erkjender man lettest ved at
betragte en amphipode, der krummer sit legeme forat gribe om en
gjenstand. Formen af disse tre sidste par gangfødder er yderst
variabel; snart er alle 3 par temmelig ensdannede, snart er de alle
3 indbyrdes ulige, det sidste kan være meget langt som hos
oedi-ceriderne snart kortere end de foregaaende som hos ampelisca
og visse hyp er i der. Eiendommelige forhold frembyder mange
slegter åf disse sidstnævnte ved den usædvanlige udvikling af det
5te fodpar (3die par gangfødder) som snart er til en yderlig grad
forlænget og tyndt, men oftest dog meget kraftigt og forsynet med
nogle forfærdelige gribesakser af de eventyrligste former. I hg. 16
— 18 har jeg efter Stebbing fremstillet dette fodpar hos anchylomera
(16), phrosina (17) og phorcorraphis (18), og om man
gjennembla-der nævnte forfatters voluminøse pragtverk over Ch al len
ger-ekspeditionens amphipoder, vil man finde et rigt udvalg af disse
monstrøse former.
Saa har vi 3 par svømmefødder (pleopoda), der er ens
byggede og bestaar af et grundled og 2 mangeledede med fjerbørster
rigt besatte grene. Deres funktion er foruden at tjene som
svøm-meaarer vistnok ogsaa at skaffe en stadig strøm af friskt vand til
gjællerne. Og tilslut kommer da springfødderne (uropoda), 3 par i
antal, der vender bagud og ligeledes bestaar af et grundled med
2 grene, hvoraf dog den ene mangler hos mange former.
Alle legemets bihang, saaledes ikke blot fødderne men ogsaa
munddelene, er i mere eller mindre grad udrustede med torne, haar
og børster af alle slags og i alle finhedsgrader, snart enkelte, snart
sagtakkede eller fjerformede, ofte kløvede i spidsen. Især er de
arter, som lever paa blød mudret bund, efter min erfaring, rigt
udstyrede med fjerbørster, maaske for at forhindre dyndet fra at trænge
ind mellem gjællerne og i legemets andre organer. Kjæbeføddernes
palpe og alle de 7 forreste par fødder ender oftest i en mere eller
mindre bevægelig klo, der næsten bestandig synes at være aaben i
spidsen forat give afløb for forskjellige sekreter, der hos enkelte arter
er paavist at være spindestofter (hvorom mere nedenfor), og hos
mange vistnok er en slags gift, som hos saa mange andre leddyr,
men herover foreligger mig bekjendt endnu ingen undersøgelser.
Det er ingen tvil underkastet, at alle disse klør, torne og børster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
