Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
meddelelse om et laboratorium, som ifølge professor Metsyhnikoffs
forslag var anlagt i Odessa, for der ved kunstig avl at frembringe sporer
af en snyltesvamp eller sop, der havde vist sig som virksomt
ødelæggelsesmiddel mod en snudebille, som paa sukkerroemarkerne i
Sydrusland anrettede store ødelæggelser.
I Nordfrankrige har i 1888 en aadselbille, silpha opaca anrettet
store ødelæggelser paa roemarkerne. Alene i omegnen af Carvin,
de-partem. Pas de Calais blev 500 hektarer ødelagte, hvad der
representerer et tab af 500000 francs. Denne bille har altid været vel kjendt
af entomologerne; men først i de senere aar er den begyndt at
udbrede sig paa en saa foruroligende maade.
Om toraaret, saasnart larven er udviklet, flytter den fra kornmarken,
hvor roerne groede aaret forud, til nabomarken, hvor de frisk opkomne
roeplanter findes. Alle tænkelige forsøg paa at hindre denne vandring
har hidtil været frugtesløse.
Paul Hallez i forbindelse med flere medlemmer af
landbrugsforeningen i departementet du Nord har i 1888 paa nogle af de af
larverne mest hjemsøgte marker gjort flere sammenlignende forsøg paa
at ødelægge larverne ved overstøvning med forskjelligt sterke blandinger
af svovlkulstof med vand, under vedvarende omrystning af vædsken,
for at vedligeholde blandingens jævnhed. Blandingerne én del til 10
og til 20 dele vand, viste sig tilstrækkelige til at dræbe larverne, og
planterne bevarede sit normale udseende, mens disse i de
kvadrater, der var vandede med sterkere blandinger, saa ud som de havde
været medtagne af frost. Det fuldtudviklede insekt synes derimod ikke
at angribes af dette middel, ligesom pupperne, der findes indtil 10
centimeter under overfladen, ikke naaes af blandingen, og ligesaa
upaa-virkelige er eggene paa grund af deres for vædske uigjennemtrængelige
dække.
Særlig interessant synes ogsaa en iagttagelse, som Gi ard meddeler.
Denne meget indsigtsfulde landmand omtaler nemlig en snylteflue, tachina,
som i et uhyre antal er fulgt paa udbredelsen af billen. Paa ryggen
af det største flertal af de larver, der fandtes i departementerne Aisne,
Nord og Pas de Calais fandtes der 2 eller 3 smaa hvide prikker, eggene
af hin flue. Disse eg, der findes paa larverne, som de er i færd med
at bore sig ned i jorden for at forpuppes, trænger ei ind i puppen før
omdannelsen; snyltelarven finder da rigelig næring paa billelarvens
bekostning og til dens ødelæggelse. Da der fandtes snylteflueeg paa
omtrent 96 af 100 billelarver, saa forudsiger Giard, at de paagjældende
departementer rimeligvis iaar ville forskaanes for at faa deres roemarker
ødelagte af nævnte aadselbille. (Efter La science illustrée).
F. U.
Literatur.
Dr. J. C. Salomonsen: Bakteriologisk teknik for medicinere.
Anden omarbeidede udgave (Kjøbenhavn, P. G. Philipsens forlag.)
Med den store rolle, bakterierne i de sidste aar er kommen til at
spille, ikke alene for videnskabsmanden, men ogsaa for den praktiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
