Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
har omtalt (»Naturen« nr. 2 for 1887) — eller i andre indretninger,
mere eller mindre virksomme.
Særlig kompliceret og merkeligt biir forholdet mellem planter
og dyr i de tilfælde, hvor de paa et punkt af kamplinjen slutter
fred og forbund med hinanden, og det saaledes, at da ofte visse
plantevenlige dyr overtager beskytternes rolle ligeoverfor
vedkommende plantes andre fiender, mod til gjengjæld enten at
erholde husly eller en tribut i form af næring, som planten specielt
fabrikerer til det brug og godvillig overdrager sine beskyttere.
Særlig er det myrer, som paa denne maade associerer sig med
visse planter.
Ifølge nyere undersøgelser er de planters antal,-som holder sig
en »vagt« af myrer til beskyttelse mod insektlarver og andre ubudne
og graadige gjæster, overordentlig meget større, end nogen kunde
ane, og er end kanske ikke alle tilfælde sikkert konstaterede, saa
er der ialfald kommen saa mange nye kjendsgjerninger for dagen,
at ingen mere kan betvile, at der virkelig findes planter, som
hat-indrettet sig beskyttelse paa den omtalte maade.
Et af de mest udprægede exempler paa saadanne myrmecopliile
(myrevenlige) planter er en forunderligt udseende vekst, der
isæt-horer hjemme paa Java og Molukkerne, og som hører til
ribiaceer-nes eller de »kransbladede«s familie, der hos os er repræsenteret
ved et par smaa uanseelige planter, bl. a. mysken (asperula odorata)
og klengegræsset eller snerren (ogsaa kaldet »tene«, galium aparine).
I modsætning til disse er arterne af slegten myrmecodia, som vi her
har med at gjøre, smaa buskvækster, der, i lighed med misteltenen,
lever som snyltere paa visse træer, og derfor ligesom denne maa lade
sine frø udbrede ved fuglenes hjælp. Myrmecodia er altsaa for det
første i sin ernæring henvist til andre planters hjælp, idet den
er en snylter og »ernærer ærlig sig ved rov«; dernæst har den leiet
tjenere til at beskytte sig mod dyr (insektlarver o. 1.) der vil
fratage den de organer, den ved tilsnyltet næring har
frembragt, og endelig läder den fugle sørge for sine frøs udbredelse
og derved for artens vedligeholdelse. Hvad der saa af de planten
sædvanlig tilkommende funktioner biir tilbage for den at udføre, er
— som man ser — høist ubetydeligt; planten fører en høist bekvem,
men særdeles afhængig tilværelse.
Hvorledes myrmecodia s blomster etc. ser ud, har det liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
