Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
ner ned under en regn af forbandelser og efter talrige forgjæves
forsøg; selv efterat planterne var hængte op paa enden af lange
stænger, der blev baaret paa skulderen, krøb dyrene langs stængerne
ned paa bærernes nøgne skuldre, saa de endnu foraarsagede mangt
et smertensskrig.«
Man ser, planterne har et effektivt forsvar i sin myrevagt selv mod
store dyr. Men nu er spørgsmaalet: har planten noget med, at dens
stængel bliver hul og egnet til myretue, eller er den knolleformige
stængel kun et passivt materiale, i hvilket myrerne graver sine gange og
indretter sine boliger? Vi ved jo, at mange planter saa at sige »efter
opfordring« skaffer dyr et egnet opholdssted, f. eks. egebladene, idet de
svulmer op paa de steder, hvor de anstikkes af hvepser og der danner
galler, i hvilke hvepsens eg udvikler sig. Det samme kunde
tænkes at være tilfældet med disse planter, men det er ikke saa, efter
hvad undersøgelser at Forbes og Treub har godtgjort. Saar
man nemlig paa egnede steder de smaa frø af myrmecodia,
saa er det let at faa unge planter til at vokse op af frøene. Og
passer man paa, at disse planter holdes isolerede paa steder, hvor
ingen myrer kan komme til dem, saa finder man, at de ogsaa under
de omstændigheder udvikler en hul knolleformig stængel med
labyrintlignende gange og med aabninger udadtil. De indretter altsaa
en myrebolig, selv om der ingen indvaanere er til den. Har den
rette sort myrer adgang, saa opslaar de sin bopæl i gangene, som
de udentvil udformer videre, saa de kommer til at udgjøre en
saa-vidt mulig hensigtsmæssig og rummelig bolig. —
Nogle flere eksempler paa myrevenlige planters indretning skal
vi i et senere nummer omtale.
Dr. J. Brunchorst.
Om arvelighed.*)
De af mine tilhørere, der læser »Naturen«, vil maaske have
bemerket, at prof. Lochmann i sit lille tilsvar til dr. Brunchorsts
anmeldelse af hans bog om den nyere naturanskuelse taler om det
»høist uklare begreb arveligheden«, som professoren mener er
skrækkelig misbrugt. Jeg for min del er mest tilbøielig til at tro, at det
er professoren, der er uklar og ikke begrebet. Det er vistnok saa,
J) Foredrag i „Selskabet til Videnskabelighedens Fremme11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
