Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
og ipliimedia omfatter ogsaa nogle meget kantede arter, og af
sidstnævnte slegt vil man i Challenger-ekspeditionens beretning kunne
gjøre bekjendtskab med nogle yderst fantastiske former. Den her
ved Tromsø ikke sjeldent forekommende høiarktiske dulichia
spino-sissima er ogsaa et besynderligt dyr, der ligner en liden pigget kvist
og er overmaade let at overse blandt de mangeartede gjenstande,
man faar op i skrabesækken; og den kantede haardhudede pleustes
panoplus er i endnu høiere grad ved form og farve beskyttet, saa
der skal et øvet øie til at skille den ud blandt det materiale, man
faar op paa grusbund, hvor denne art helst holder til. En stor del
arter bærer ganske afstikkende farver, men mange harmonerer
ypperligt med sine omgivelser; enkelte er sande kamelæoner til at
skifte efter bundens beskaffenhed, og jeg tror nævnte pleustes bærer
prisen fremfor alle, derefter kommer den anselige amatliilla sabini
og arter af slegterne amphitoe, poclocerus, calliopius.
Indenfor de ellers temmelig ensformige lysianassider
ud-merker lepidepecreum umbo sig ved at have den 4de sideplade
ophøiet som en skjoldbule og af sterkere farve end det øvrige legeme,
og merkelig er ogsaa den lille argissa typica, der efter G. O. Sars’s
observation afsondrer et klart seigt slim, som vistnok er et
spinde-stof, ligesom den i sin habitus ganske ligner en ampelisca, om
hvilke ovenfor er fortalt at de bygger rør af ler.
Betydelig afvigende fra de typiske amphipoder er slegten
corophium, der lever paa grundt vand i dynd og sand, hvori den
graver sig gange. Legemet er fladtrykt ovenfra og fødderne er
korte, saa de faar lighed med en isopode, og dertil er de øverste
følehorn ganske overordentlig fortykkede især hos hannen, hvor de
er ligesaa lange som legemet. Beslegtet med disse er clielura
terebrans, der borer i gammelt træ, hvortil dens munddele er vel
afpassede, og de nederste følehorn er omdannede til et skuffeformet
redskab, hvormed den bortskaffer de afgnavede spaaner. Den er
funden udbredt ved Europas kyster, hos os ifølge Boeck kun i
Kristianiafjorden; ganske paa samme vis lever en liden isopode,
lim-noria terebrans, der er meget skadelig for træværk undervands og
ogsaa her ved Tromsø forekommer i stort antal i bryggestolperne.
Ovenfor er allerede hyperiderne omtalte flere gange som en
eiendommelig gruppe inden amphipoderne. De er udbredte i alle
have, men har kun faa repræsentanter i de koldere strøg, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
