Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en skal afskydes, trykkes dette stykke b opover, tanden træder frem
af sit hul, buestrengen trykkes løs, og pilen afskydes. Da pilen er
noksaa tung, er dens bane temmelig krum, og det nytter derfor ikke
at sigte lige paa det dyr, som skal rammes: skytten holder buen
med skaftet mod den høire hofte og med løbet pegende skraat
opover, men forstaar at vælge vinkelen saaledes, at pilen — ialfald ofte
— efterat have beskrevet en bue op igjennem luften falder ned paa
hvalen. Træffes dyret ikke, saa flyder pilen ved hjælp af sit
klumpede endestykke og opsamles senere; træffer den, saa trænger
jernspidsen ind i dyret, mens træklodsen, — i hvilken jernspidsen er
løst indsat — falder af. Er pilen en »dødspil«, d. v. s. er den
befængt med sygdomsvækkende bakterier af en bestemt sort, saa
op-staar der betændelse omkring saaret, bakterierne udbreder sig i
dyrets blod, og efter et ä to døgns forløb er hvalen saa afkræftet, at
den kan harpuneres og slæbes paa land.
Vaagehvalerne, der dræbes paa denne omstændelige maade, er
temmelig store dyr, hørende til bardehvalernes familie. De er
mellem 6 og 9 meter lange og saa kraftige, at fiskerne med sine smaa
nøddeskal af baade vilde have vanskeligt forat harpunere dem,
mens de var i fuld vigør.
Kjødet og spækket af de dræbte dyr saltes og spises af
stålerne, udenat de tar skade ved de talrige bakterier, det indeholder.1)
Vaagehvalen (balænoptera rostrata) er imidlertid ikke det eneste
af havets pattedyr, der bidrager til at skaffe lidt afveksling i den
bergenske fiskerbefolknings ensformige spiseseddel.
Foruden den lille ni se (pliocæna communis, 1,2—i ,8 m. lang)
som er saa almindelig langs hele vor kyst, og som simpeltvæk
skydes med rifle, er ogsaa de noget større delfiner eller tandhvaler,
staurhynni ngen (orca gladiator, ogsaa kaldet spækhugger),
hvid-skjævingen (delphinus acutus) og hvidnosen (»hvidsnuden«,
del-phinus albirostris) om ikke just regelmæssig, saa dog temmelig ofte
gjenstand for fangst i den bergenske skjærgaard. Hændt har det
ogsaa, at en flok grindehvaler (globiocephalus melas) har forvildet
M Hvis en hund spiser af det raa betændte kjød lige omkring saaret, hænder
det derimod, at den kreperer eller idetmindste bliver syg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
