Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aabne sund, som dog paa enkelte steder er yderst trange. Paa
disse trangeste steder, der er betegnede med a og b, har nu
bønderne for hvalfangstens skyld hjulpet lidt paa naturen og opkastet
lave stendæmninger, der ved høivande er oversvømmede, men som
dog forhindrer hvalerne fra at passere igjennem. Derved er der
fremkommet to bugter, en (B) der er aaben mod syd paa nordre
side af Bildeøen, en, (A) hvortil der nordenfra er fri adgang, paa
søndre side af den samme ø. Ved det med c betegnede sted er
sundet saa indsnevret, at hvalerne ikke kommer igjennem.
I disse bugter hænder det ikke saa sjelden, at en større flok
af en af de nævnte delfinarter søger ind. I den nordre strøm (B)
fangedes der saaledes for et par aar siden hele 5°
staurhynnin-ger og paa samme sted nu i april maaned over 60 hvidn oser.
Ogsaa af hvidskjævinger vides en større flok at være fanget i et
af disse sund, og mindre flokke er selvfølgelig hyppigere. Al og til
hænder det ogsaa, at en vaagehval forvilder sig ind i en af
bugterne, om end langt sjeldnere her end i Skogsvaag og Tellevaag.
Den dræbes da ved rifleskud — hvoraf den taaler et anseeligt
antal — og slæbes senere paa land i fjæren for at parteres.
Paa staurhynningerne, hvidnoserne og hvidskjævingerne
spenderer derimod strilerne oftest ikke krudt: det er mindre hvaler, som
det gaar an at faa livet af med mere primitive greier.
Staurhynningerne (fig. 3) er de største af dem. De bliver
mellem 6 og 7 meter lange og staar altsaa ikke saa langt tilbage
for vaagehvalerne. Hvidskjævingerne og hvidnoserne (fig. 4)
er langt mindre og naar vel aldrig en større længde end 3 meter;
oftest turde de være ca. 2V2 meter lang. Alle tre arter er oventil
sorte eller blaasorte, under bugen hvide, og alle er de udstyrede
med høie rygfinner. Hvidskjævingen og hvidnosen har spidse
næb-formige snuder og hvide flekker paa hver side bag rygfinnen;
hos hvidnosen er, som navnet udsiger, ogsaa snuden hvid, hvorved
den er let kjendelig fra den anden nærstaaende art.
Staurhynnin-gen derimod er jevnt sort paa hele oversiden, med en hvid plet
under hvert øie og har en afrundet snude, hvorved den —
foruden ved størrelsen — er let kjendelig fra de andre arter,
idetmind-ste naar den ligger paa land. Svømmer de omkring i søen, viser de
ikke andet end den sorte rygfinne over vandet, og da kan
adskillelsen være mindre let, om end staurhynninghannens kolossale ryg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
