- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
170

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

For de kraftige staurhynningers vedkommende er denne
indslæbning et ganske drøit arbeide, hvalen pidsker vandet med sin
svære hale og farer afsted som en besat, saalangt touget rækker.
Holder dette, og har harpunen faaet ordentlig tag, saa maa
imidlertid dyret snart give kjøb; i begyndelsen slæber det uden
vanskelighed afsted med en 20—30 mand, selv om de stritter mod af alle
kræfter; snart udmattes det imidlertid af anstrengelse og blodtab og
havner tilslut i fjæren. Under indslæbningen af en staurhynning
for nogle aar tilbage havde der paa et fremspringende næs lige ved
den bugt, hvor indhalingen foregik, samlet sig foruden endel
indfødte ogsaa en stor mængde skuelystne byfolk, som var komne
ud for at overvære fangsten. Saa fik pludselig en kraftig
staurhynning det indfald at gaa forbi næsset, som i et øieblik blev
fuldstændig feiet for tilskuere af det spændte toug, der uden persons-anseelse
væltede de pelsklædte og floshatprydede herrer overende, ned
mellem stenene i fjæren eller helt ud i søen. Med de mindre hvaler
gaar det selvfølgelig fredeligere til, om end ogsaa de
kanvæienok-saa stride at hale ind, især hvis harpunen har truffet paa et‘mindre
heldigt sted.

Efterhaanden som dyrenes antal aftager, drages noten tættere
sammen, da man ellers ikke vilde kunne faa tag i de gjenblevne
dyr; det gjælder bestandig at have dem samlet paa saa lidet rum
som muligt, forat det skal være muligt at naa dem med harpunerne.

Under den hidsige jagt, som foregaar indenfor det skrøbelige
stængsel, hænder det jo af og til, at et forskræmt dyr glemmer sig
og render igjennem den indre not. Eksemplet lader imidlertid ikke
til at smitte, hvad der ikke taler til fordel for dyrenes intelligens;
undvigelserne sker altid ganske enkeltvis, og de undslupne dyr lærer
ikke af erfaringen, saaat de gaar gjennem ydernoten ud af bassinet.
Hænder det end ikke ofte — saaledes som ved hvidnosefangsten nu i
april — at fiskerne faar tag i halefinnen paa dyret med det samme,
det skal gaa igjennem noten og har magt til at holde last paa den
sprellende delfin, til den kan blive harpuneret, saa lykkes det ialfald,
om end først efter langvarig jagt, at harpunere de undslupne hvaler
i det større basin. Isaafald er afstanden fra land for stor til at
tau-get kan være fæstet der; harpunlinen er fastgjort i baaden, som det
saarede dyr farer frem med paa en noksaa voldsom maade. En
hvidnose, som harpuneredes paa dette vis, rendte saaledes en halv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free